Side 1 af 3

Nyt fyr

: 07 feb 2016 18:53
af Mr Wang
Hej

Jeg er ny herinde og jeg har løbende fulgt med på sidelinjen om valg af nyt fyr. Jeg er blevet hjulpet delvist på vej, men mangler lige det sidste :roll:

Jeg har en Passat FK 40 kw brændekedel, der synger på sidste vers. Jeg har ikke rigtig nogen ide om, hvor mange km3, der bliver brugt i løbet af et år, da den har været fodret med affaldstræ :shock:

Vores stuehus er 140 m2 i bundplan, det er opvarmet med gulvvarme. Der er ingen hulmursisolering i huset. Overetagen er på ca 90 m2, den er isoleret med knap 300 mm, ligeledes er dækket mellem de to plan. Jeg har ligeledes mulighed for at opvarme et værksted på 30 m2 med et kaloriferfyr, det bruges kun i ny og næ :wink:

Jeg er på jagt efter et stokerfyr, da jeg helst ikke vil låse mig fast på bare piller. Jeg har adgang til korn , kornafrens, knust træ, minksavsmul og evt. flis. Ideen er at magasinet skal fyldes med minilæsser. Jeg ved godt, det er en dyrere løsning end et træpillefyr :lol:

KSM Tuxedo og Reka kunne jeg godt se i mit fyrrum. Størrelsen på anlægget er jeg meget i tvivl om, kan I være behjælpelige ? Akkumuleringstank til disse anlæg ? Er der nogen, der kan fortælle goe og evt. mindre goe erfaringer med disse eller skal jeg se mig om efter noget helt andet. KSM kan jeg kun se godkendt til træpiller, kan man komme galt afsted med at fylde anden biomasse i den ?

På forhånd tak

Charlie

Re: Nyt fyr

: 07 feb 2016 19:47
af Bigfoot
med de kvadratmeter, udelukker vi helt og holdent akkutanken fra starten af.

Reka er nok det bedste bud, rent kvalitetsmæssigt, men KSM'en tilbyder jo autotænd, det ved jeg ikke lige om Reka gør?

Re: Nyt fyr

: 20 feb 2016 18:17
af Mr Wang
Hej

Tak for svar vedr. akku tanken, så er den jo udelukket.. Troede måske det ville være en go løsning i sommertiden, så den fyldte tanken og var slukket til behovet var der igen i stedet for pausefyring.

Men jeg er stadig i tvivl om størrelsen på anlægget. Skal det være et af de små anlæg som yder 11 KW (KSM) eller 15 KW (Reka) eller et større, hvor de begge ligger omkring 20 KW.

Kunne ligeledes også tænke mig at høre folks erfaringer med Reka og KSM, da jeg jo er lidt på herrens mark :?

På forhånd tak

Charlie

Re: Nyt fyr

: 20 feb 2016 18:48
af JFinderup
Hvorfor er det lige at akku tanken er udelukket?
Hvordan hænger det sammen med antal kvm?

Re: Nyt fyr

: 20 feb 2016 18:50
af Bigfoot
JFinderup skrev:Hvorfor er det lige at akku tanken er udelukket?
Hvordan hænger det sammen med antal kvm?
akkutanken er en løsning du kan bruge, hvis fyret ikke har start-stop, for at imødekomme de "manglende" kvadratmeter til at aftage varmen.
Noget jeg burde have tænkt over, da min baxi er lige til den store side, til mit lille hus.

Men i emnet her, taler vi også fyr der kan tænde selv, og vi taler et ret så stort hus, så det vil være spild at smide en akkutank på.

Re: Nyt fyr

: 20 feb 2016 18:57
af JFinderup
OK - Tak for svar
Nu har jeg et Start/Stop fyr, der selv kan starte, OG jeg har en buffer.
Jeg er nu glad for bufferen fordi fyret kun starter 5-6 gange i døgnet her i den kolde periode. Jeg tænker det ville starte mange flere gange hvis ikke jeg havde buffer. Det var derfor jeg undrede mig over argumentation.

Re: Nyt fyr

: 20 feb 2016 21:16
af newpas
Argumentet om ingen buffer holder heller ikke om sommeren efter min mening.

Re: Nyt fyr

: 20 feb 2016 21:43
af Brandsen
Halløj i forum,

Tror Hr Bigfoot mener, at har du tilstrækkeligt mange m2 at opvarme, så er der
ingen grund til at investere i hverken akku tank eller stat/stop.

Tror jeg tændte min Baxi i oktober, og den har kørt døgnet rundt lige siden,
og slukker den sikkert i slutningen af marts eller starten af april.

Re: Nyt fyr

: 21 feb 2016 07:30
af timkenneth
Mr Wang skrev:Hej

Tak for svar vedr. akku tanken, så er den jo udelukket.. Troede måske det ville være en go løsning i sommertiden, så den fyldte tanken og var slukket til behovet var der igen i stedet for pausefyring.

Men jeg er stadig i tvivl om størrelsen på anlægget. Skal det være et af de små anlæg som yder 11 KW (KSM) eller 15 KW (Reka) eller et større, hvor de begge ligger omkring 20 KW.

Kunne ligeledes også tænke mig at høre folks erfaringer med Reka og KSM, da jeg jo er lidt på herrens mark :?

På forhånd tak

Charlie
du kan godt tage noget omkring 20 kw. du skal sikre dig den kan modulere langt nok ned i lavlast perioder. hvis du især skal brænde meget korn af ville je gikke vælge en for lille brænder, måske du endda skal længere op end 20kw. hvis du så en streng vinter periode vælger at opvarme "Skodaen" udei værkstedet sluger den kalorifer en del varme.

kig gerne på twinheat også, de har fine tilbud på opsætninger med udendørs/ekstern silo.

Re: Nyt fyr

: 23 feb 2016 22:23
af Jan P
Jeg fik et Ksm sidst på sommeren det mener jeg nu også er kvalitet. Så har det auto tænding og renser sig selv og har kørt problemfrit siden opsætning desuden har de rigtig gode løsninger til flis og knust træ.

Mvh Jan