Side 1 af 3

fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 15:21
af pendec
Jeg har måtte erfare, at et af mine værelser som ligger op til fyrrummet, ser ud til at være ramt af fugt i betongulvet. Der løber en bred(ca. 1meter) rende af sort/brunlige/hvide plamager på gulvet hen til den modsat liggende væg. Så det kunne tyde på vand som løber i beton.
Surt at have gulvtæpper på, som har skjult skaden i så lang tid og faktum at rummet sjældent bruges (primært genvej til loftsrum)

Dette blev først erfaret i morges, da jeg lige ville pille gammelt gulvtæppe af og planlagde at det skulle skiftes i forbindelse med at rummet skulle males.

Spørgsmålet er, hvis dette ikke er en skjult rør skade fra fyrrum's rør, og tænker jeg de rør som vandet kommer ind igennem udefra, som dårligt nok stikker ud af væggene, hvad kan så forårsage sådanne grimme fugtskader på gulvet. Jeg kan ikke se hvor der skulle være utæt nogle steder. Kan sådane gennemtrængende betongulvskader ske fra undergrunden? Der er intet tabet, der har dog været en utæthed for nogle år siden på vvb, hvor vvs'ren skiftede et tætningsting, og så kunne jeg tøre lidt vand op. Dette var ikke skjult og utæt sidenhen.

Der er tilkaldt skadeservice igennem forsikring, jeg ville bare høre om man kan få sådan beton fugt skader af andre grunde. Så jeg er lidt forberedt på hans besøg og vurdering.
Nogle som har set og fået ordnet sådanne gulv? Jeg fik et forslag inden skaden blev rigtig set, at det bare kunne males med tætning maling, så fugt ville sive nedad istedet for op? dog ser skaden ud til at være for stor.

Jeg vil gerne bidrage med nogle "grimme" billeder men det må så bliver senere..

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 18:36
af MichaelK
Ud fra din beskrivelse er det ret svært at afgøre, hvad der kan være skyld i skaden?
Du må nok smide nogle "grimme" billeder op, før man kan fremsætte nogle forslag.



Mvh

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 19:52
af JFinderup
Er der varme i rummet?
Jeg havde en lignende oplevelse - dog med flisegulv - da vi overtog huset for 5 år siden - en varm fugtig sommer og uopvarmede kælderrum gav synligt vand på gulvet - jeg fik lært hvor meget vand der rent faktisk kan fortættes på et koldt kældergulv - det er meget!
Siden har jeg altid sikret at der er 18+ grader i rummene året rundt - og luftcirkulation.
Da der også var optrængning af fugt i væggene - hvilket var meget synligt bag et skab fik jeg også konstateret at to af de 3 gulvafløb var utætte og at en del vand fra vask, vaskemaskine og VVB sikkerhedsventil løb ved siden af - det blev lavet med forsinkringen og nu er det også væk.
Der er lidt i mit galleri om fra det.
Bare lige nogle ideer til fugtkilder ud over dine egne

[album]1905[/album]

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 20:24
af J-B
Sådan som du beskriver det, så lyder det dyrt :(
Er det i jordhøjde, så kan det "bare" være manglende drænlag under betongulvet, så kan det klares med dræn omkring huset og nyt gulv, evt. i hele huset.
Er det i en kælder, så kan det være at soklen har taget skade, men kan nok reddes.
Du skal have fat i forsikringen og den sagkyndige skal være en du selv vælger.
Det kan dog også "bare" være en utæt rør, men så har det været galt i mange år.

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 20:26
af pendec
J-B skrev:Du skal have fat i forsikringen og den sagkyndige skal være en du selv vælger.
Det kan dog også "bare" være en utæt rør, men så har det været galt i mange år.
Alka ville selv have deres egen taksator ud og kikke på det, så først ser jeg hvad den mand siger, så kan jeg kontakte en lokal hvis jeg tvivler eller bare vil have en andens syn på sagen.

Billede vestlig retning mod trappe

Billede østlig retning væk fra trappe.


Det skal sige at på billede vestlig retning ligger fyrrum på modsatte side af væggen, og der er hovedhane indgangen så cirka hvor skjolderne starter, der er så også gulvvarme rør men har da ikke noteret noget tab på det lukkede system der.

Dette er i jordhøjde(stue etage) og ja, udluftningen har godt nok ikke været optimal men der er dog luft fra loft. Hvis dette er et ren udluftnings problem, så står det jo ringe til, det må jeg erkende.

på øverste billede ses der også skjold til venstre på billede, det er så dør ud af rummet. Jeg har noteret mig at rum har luft lige under dørtrin, og der ingen beton ligger i de revner som er ved dørrammerne i andre rum som dette. Så ved jeg ikke om der driver en flod igennem de riller/åbninger hvor der ingen beton er, der har været myre angreb fra de gange der en enkelt gang.

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 20:41
af pendec
MichaelK skrev:Du må nok smide nogle "grimme" billeder op, før man kan fremsætte nogle forslag.
De er så lagt op nu.

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 20:56
af baggadap
Hold øje med om der kommer mere når det har regnet meget, og forsvinder i tørke. Så ved du om det er opstigende vand.

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 25 aug 2015 21:20
af J-B
Der er ikke så slemt som beskrevet :great:
Men det ligner at gulvet er angrebet af fugt og svamp, og få lige svar fra Alka, eller andre eksperter, men vil dog sige nyt gulv.

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 26 aug 2015 20:14
af Knaldperlen
Jeg har engang oplevet lignende spor henover gulvet.

Det var engang jeg havde fået 3 store serveringer "sol over gudhjem". Fra før tiden hvir man var opmærksom på salmonella.

Der kunne observeres nogle lignende mærker henover gulvet, hvor jeg havde færdes.

Måske du har været ude for noget lignende?

Re: fugt i beton gulvet eller?

: 26 aug 2015 20:43
af pendec
Nej, desværre.. Tætteste sted er T.Hansen på amager ved holmbladsgade, der klarer de smørrebrød fint. :)
J-B skrev:Der er ikke så slemt som beskrevet :great:
Men det ligner at gulvet er angrebet af fugt og svamp, og få lige svar fra Alka, eller andre eksperter, men vil dog sige nyt gulv.
Jeg vil da meget gerne have nyt guld, for dette er da rimelig uacceptabelt, vigtigt er bare om jeg selv skal betale eller om forsikring vil dække.

Og så må jeg jo få en pris på at få revet gulvet op og lagt nyt, det er kun 11m2 som skal lægges på ny men koster vel flere K per m2 ;(