Side 1 af 2

Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 12:10
af newbie3060
Jeg har et lille projekt, hvor jeg håber, at der er nogen herinde har erfaring med og/eller viden om, hvordan man fører drikkevand og vand til opvarmning udendørs.

Jeg skal have ført noget vand udendørs fra husets pillefyr til et anneks på 35 m2. Afstanden er ca. 15 meter. Jeg har gravet en rende men kan ikke komme længere ned end 90cm grundet andre installationer i jorden.

Sandsynligvis vil annekset ikke blive brugt særligt meget, men når man nu skal lave det, kan man ligeså godt forberede installationerne, så det kan bruges til hele året(et lille bad samt et lille ”te-køkken”). Altså skal rørene isoleres, så de dels ikke taber FOR meget varme, men måske endnu vigtigere, at de ikke sprænger, hvis f.eks. man skulle være så uheldig, at fyret sætter ud, imens man ikke er hjemme i en periode.

Jeg skal bruge 4 eller 5 strenge i alt; 2 til gulvvarmen og 2 (eller 3 hvis cirkulation) til brugsvandet. Man kunne måske nøjes med en enkelt brugsvandsstreng til annekset og have en vandvarmer der ovre. Dette er dog en løsning jeg helst vil undgå, da der i forvejen er meget lidt plads, og da pillefyret er klart det mest økonomiske til at lave varmt vand.

Man kan selvfølgelig købe præ-isolerede pex-rør, men der er to årsager til at jeg lidt har fravalgt denne løsning i første omgang:

-Jeg synes de er frygtelig dyre. Med 5 strenge ser det ud til, at det vil koste langt over 1.000 kr. /meter. Jeg skal alligevel have mindst to separate rør, da jeg ikke har fundet noget præ-isoleret med 5 strenge (hvis det er den løsning der vælges).

-Da jeg skal bugte rørene en del for at komme uden om andre installationer i jorden er jeg lidt bange for at præ-isolerede rør ikke er fleksible nok.

...Og så til spørgsmålene:

Er det ikke muligt selv at isolere pex-rør-i-rør i jorden på en forsvarlig måde med rockwool og/eller rørskåle samt en eller anden form for ydre barriere så isoleringsmaterialer forbliver tørt? Pex-rør-i-rør koster jo minimalt og rockwool har jeg bunker af i forvejen. Jeg har gjort et forsøg tidligere med at lægge pex-rør-i-rør i plast kloakrør men måtte opgive dette, da der var for mange bugtninger. Så det jeg søger er nok en eller anden form for plastslange/rør der er fleksibelt og vandtæt. Og skal der være plads til tilstrækkelig isolering skal jeg nok også op på 200mm diameter? Eller måske er løsningen en form for kraftig folie til omslutte indholdet?

Er det fuldstændigt tosset at føre det varme brugsvand så langt når det sikkert vil kræve cirkulation, hvis man skal have varmt vand samme dag? :) . En normal varmtvandstank vil nok fylde mere end der er plads til, men kan en art gennemstrømningsvandvarmer måske klare behovet for et hurtigt brusebad? Og hvor meget vil en sådan egentlig fylde(liter)?

Er det forsvarligt at føre rørene ind i annekset i jordniveau? Skal de ind i 90cm dybde skal jeg igennem MEGET fundament. Jeg tænker at dels er rørene isolerede (men den løsning der nu vælges) og dels vil der i frostvejr være varmt vand i rørene til gulvvarmen, som minimum i en mængde der giver 5-10 graders varme indendørs.

Jeg håber nogen har lidt erfaring / viden om dette som de vil dele.

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 12:24
af JFinderup
Holder lige øje med denne tråd da jeg har et lignende problem. Jeg har valgt at lægge et PEM rør ned i ca. 100 cm og så et isoleret 2 stenget varmerør (175 mm Uponor) ca. 20 cm højere.
Hvordan har du håndteret gulvafløb? Hvor løber det hen?

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 14:44
af MichaelK
Frostfri dybde er 120 cm, når det gælder brugsvand. Så Du må under de andre rør!
Frostfri dybde ved en sokkel, er 75 cm., så indføring i "jordniveau er i mine øjne et
no-go, også selvom de er isolerede.

Om Du selv kan isolere dine før, er et åbent spørgsmål. Jeg har set en del kreative
løsninger, men aldrig nogen der har fungeret 100%. Det største problem er at gøre
isoleringen uimodtagelig for fugt/vand, da en våd isolering mister sin isolerende
effekt. Selvom det er dyrt, så bør du købe præisolerede PEX-rør. Du kan da købe
2 dobbelte plus et enkelt isoleret rør, så er det da "kun" 3 rør Du skal have i jorden.


Mvh.

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 14:48
af MichaelK
JFinderup skrev:Holder lige øje med denne tråd da jeg har et lignende problem. Jeg har valgt at lægge et PEM rør ned i ca. 100 cm og så et isoleret 2 stenget varmerør (175 mm Uponor) ca. 20 cm højere.
Hvordan har du håndteret gulvafløb? Hvor løber det hen?
Gulvafløb SKAL tilsluttes dit øvrige kloaknet. Husk at den slags arbejde er underlagt
autorisationsloven, og SKAL udføres af et autoriseret firma!

Brugsvandsinstallationer skal i øvrigt også udføres af en autoriseret VVS'er.




Mvh.

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 16:10
af BWJ
MichaelK skrev: Gulvafløb SKAL tilsluttes dit øvrige kloaknet. Husk at den slags arbejde er underlagt
autorisationsloven, og SKAL udføres af et autoriseret firma!

Brugsvandsinstallationer skal i øvrigt også udføres af en autoriseret VVS'er.

Jep, og i byzone må man kun køre 50, man må ikke køre 2 på 1 cykel, og så må man heller ikke bande.



Mvh.

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 16:18
af MichaelK
BWJ skrev:
Nå, kunne Du ikke tåle at høre sandheden icon_cheesygrin.gif

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 16:34
af newpas
Byg en kanal af fire stykker flamingo. et stykke 150mm plade i bund og top/låg og så en 1500klods i siderne. Pexrør i rør og fyld mellemrummet op med leca f.eks. Og så en ordentlig dybde, tak!

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 19:05
af Paw Nielsen
newpas skrev:Byg en kanal af fire stykker flamingo. et stykke 150mm plade i bund og top/låg og så en 1500klods i siderne. Pexrør i rør og fyld mellemrummet op med leca f.eks. Og så en ordentlig dybde, tak!
Hvor stor tror du isoleringsværdien er på den løsning, når mellemrummene i lecaen er fyldt med vand? :shock:

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 19:46
af newpas
Og hvorfor skulle de være fyldt af vand? Det er da ikke en brøndboring! icon_cheesygrin.gif icon_cheesygrin.gif

Re: Udendørs vandtilførsel

: 14 maj 2015 20:44
af Paw Nielsen
newpas skrev:Og hvorfor skulle de være fyldt af vand? Det er da ikke en brøndboring! icon_cheesygrin.gif icon_cheesygrin.gif
Jamen så siger vi det. Byg du bare løs 8)
Mindes at jeg mere end en gang, har gravet ting op af jorden, der har været lidt mere end fugtige. Men det er jo også i stiv lerjord. :roll:

Ps. Mon ikke div. Fjernvarmeværker bare pakkede deres rør ind i flamingo plader og leca, hvis det isolerer ligeså godt som præisolerede rør icon_cheesygrin.gif