Side 1 af 1

Jubilæum

: 09 dec 2007 00:59
af admin
Hej

I dag kan vi fejre Stoker Pro Forums 1 års jubilæum smiley140.gif

Den 9 december 2006 skød jeg forumet i gang. Når man starter sådan et projekt, er man altid nervøs for om nogen gider bruge det.
Jeg startede selv på NBE's gamle pillefyr forum. Det var et såkaldt iphorum hvilket betyder at det var på en fælles server sammen med mange andre fora.
Det kørte ikke specielt godt, om eftermiddagen kørte det meget langsomt. Men det var hyggeligt.

Det var faktisk grunden til min beslutning om at lave eget forum.
Uheldigvis for mig, fiksede NBE et nyt og meget hurtigt forum som kørte rigtig godt. Men jeg havde besluttet mig og projektet skulle i gang.
Uheldigvis for NBE, crackede deres forum i temmelig lang tid. Databasen gik vist nok ned.

Jeg er ret sikker på at det var netop dette crack der gav Stoker Pro Forum succes.
Pludselig stod der en masse "Hjemløse" stokerejere der ikke havde noget sted at få hjælp til indstillinger og snakke om løst og fast.
Stille og roligt fandt disse brugere vej hertil og blev, på en måde, forenet med gamle stokervenner.

Alt dette kunne jeg sidde bag ved skærmen og se. Da vi nåede 300 brugere var jeg klar over at det var blevet en succes.
Det var en rigtig dejlig fornemmelse 8)

Vi har bestemt selv haft forskellige problemer.
Da vi startede op, gjorde vi det på et ganske almindeligt webhotel til 29,- om måneden.
Sådanne webhoteller har næsten altid begrænsninger på båndbredden. Denne begrænsning overskred vi ret hurtigt, ironisk nok pga. den succes forumet havde fået.
Derfor besluttede jeg at flytte forumet til en anden server.

Jeg snakkede med Petaas (Co-admin) om det og han lovede at hjælpe. Det lykkedes ikke første gang - vi sad oppe en hel nat og baksede med skidtet.
For at gøre en lang historie kort: Vi brugte rigtig mange timer på det, men det lykkedes til sidst.
En stor tak til Petaas for dette.

Denne flytning skulle dog hurtigt vise sig at være en kæmpe fejltagelse.
Det blev en opslidende kamp med supporten om at få løst diverse fejl og egentlig bare få det jeg havde betalt for.
Efter nogle måneder og tab af en masse hår fandt vi den server som vi er på nu.
Serveren bliver drevet og vedligeholdt af MORA, som også sørgede for flytning til den nye server.
Det har han gjort rigtig godt. Faktisk har hans serveropsætning afværget flere hackerangreb trods sikkerhedsbrister som var i det forældede forumsoftware vi brugte før denne version.
Også en stor tak til MORA for dette.

Yderligere har vi (jeg og moderatorerne) også skulle finde ud af hvordan man driver et forum med mange brugere.
Det har været en længere læringsprocess som ikke har været uden fejl.
Sådan er det med al indlæring. Man begår fejl og lærer af det.

Nu er vi så kommet frem til den 9. december 2007 og kan fejre 1 års jubilæum.
Det er en stor dag fordi vi kan gøre det som:

Danmarks største stokerforum

Det er en sandhed uden modifikationer.
Vi er størst både hvad medlemmer, antal besøgende og antal emner angår.

Hele æren for det kan jeg ikke selv tage. Et forums force er dets brugere.
At vi kan fejre jubilæum som Danmarks største stoker forum, skyldes også de mange timer moderatorerne har brugt på at hjælpe med driften.
Ligeledes skyldes det vores brugere som har været den afgørende faktor. Uden Jer havde vi kedet os icon_cheesygrin.gif

Derfor vil jeg benytte mig af lejligheden til at sige tak til Jer alle.
Det har været dejligt at lære jer at kende og bruge tid sammen med jer her på forumet.
Jeg håber vi stadig render ind i jer om et år.

drinking25.gif

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 05:57
af Claus
Ja men så tillykke med os !! :D
drinking25.gif

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 06:50
af BFE
Tillyke fra en forholdsvis ny bruger af dette forum. Jeg lægger vægt på en saglig og god tone og det har jeg fundet her.
Så i kan nok regne med jeg er her om et år.
"Keep up the good work" new1

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 08:14
af Klaus
Tillykke til os party0023.gif

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 09:08
af Brian B
Tillykke til os alle på dette dejlige forum 0321.gif 0321.gif 0321.gif

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 10:14
af thy
hva sku vi lave uden :shock:

tillykke forum :great:

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 19:09
af Claus Birth
Endnu et tillykke til forum.
Jeg synes det er det bedste, forum på nettet.
Jeg ikke har været tilmeldt et helt år endnu, men hva' pyt.
Jubilæum er det jo.

Hilsen fra sjælland

Claus Birth :great:

Re: Jubilæum

: 09 dec 2007 19:16
af petaas
Hejsa

Hjertelig tillykke til os.

Kampen har været lang og til tider hård. Helt egnige har vi ikke altid været men pyt, vi ramte 1 års dagen.

Lad os bliver 2 år med vægt på det saglige og holde fokus på at undgå mudderkastning, der desværre er dagligdag på andre fora.