Side 1 af 5

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 18:51
af RasmusFynbo
Hej,
Jeg tillader mig lige at oprette et nyt emne til dette selvom der er skrevet meget om det allerede, og jeg håber nogen kan hjælpe.

Jeg har kørt med mit setup i 2½ år nu. 10kw med black star. Havde lidt problemer med slagger i starten fordi jeg ikke vidste at jeg skulle rense herden. Det fik jeg løst.
Indenfor de sidste par uger har jeg fået voldsomme problemer med slagger. To gange i døgnet må jeg ud og fjerne slagger, der dækker hele herdens bund. Der er tale om ret store plamager. Problemerne opstod omtrent samtidig (eller et par uger efter) at vi to en ny sending piller i brug.

Jeg har altid fået brænde fra samme leverandør (Ole Tietze i Køge), og han siger at han ikke har skiftet producent og at han ikke har fået klager fra andre. Pillerne ser ud til at være en blanding af mørke og lyse piller. Min tanke er naturligvis at det er pillerne den er gal med - det virker logisk. Jeg har ikke ændret andet og aldrig haft problemet før. Leverandøren har lovet at fikse problemet (er ikke sikker på, hvad han vil gøre ved det , dog), hvis jeg kommer frem til at pillerne er problemet.

Men inden jeg beder ham om at komme og bytte piller vil jeg gerne lige være sikker på, at der ikke kan være andet i vejen.

Det eneste jeg selv kan komme på er problemer med blæseren, der måske ikke blæser kraftigt nok. Jeg har aldrig rigtig renset blæseren, så der kunne måske også være noget?

Er der nogen der har nogle gode bud? jeg har allerede læst producents skrivelse om slagger, men det gjorde mig ikke specielt meget klogere.

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 19:04
af J-B
Har du prøvet at lave afvejning af piller? (gerne 3 og tag gennemsnittet).
Når du har den rigtige afvejning, kan det være du skal have justeret blæser, træpillerne kan svinge meget fra sending til sending :wink:

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 19:07
af HeineJepsen
Og du er sikker på at det er slagger og ikke "bare" en askekage? For hvis det er det så kan mere luft være løsningen

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 19:29
af calle
Det lyder netop som en askekage, men her er det for meget luft, der giver askekage. I det blæsevejr vi har haft den sidste uges tid, er der en klar tendens til kagedannelse. Skal vist have monteret en trækstabilisator i røgafgangsrøret, selv om jeg er lidt konservativ icon_cheesygrin.gif

Venlig hilsen

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 19:35
af Slettet 15549
Opstår slagger ikke ved for høj temperatur i bålet
Det kunne skyldes blæsten der har givet meget træk i skorstenen

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 19:40
af RasmusFynbo
Hvad er forskellen på askekage og slagger? Det er en stor pandekageagtig klump, der følger formen af herden..

Jeg har ikke vejet af, men kan jeg prøve og så indstille vægten.. Jeg har nu aldrig haft behov for det, fordi vægten med denne leverandør altid har været den samme fa sending til sending..

Jeg har hele to trækstabilisator monteret fordi en ikke var nok, når det blæser meget.. Det har også blæst meget de sidste par vintre og under efterårets storme, men det gav ikke anledning til problemer..

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 20:11
af calle
RasmusFynbo skrev:Hvad er forskellen på askekage og slagger? Det er en stor pandekageagtig klump, der følger formen af herden..

Jeg har ikke vejet af, men kan jeg prøve og så indstille vægten.. Jeg har nu aldrig haft behov for det, fordi vægten med denne leverandør altid har været den samme fa sending til sending..

Jeg har hele to trækstabilisator monteret fordi en ikke var nok, når det blæser meget.. Det har også blæst meget de sidste par vintre og under efterårets storme, men det gav ikke anledning til problemer..
Bilder mig ind, at en askekage ikke er groet fast, men blot er en porøs skorpe, der er lige til at skubbe af med vinklen, der sidder i modsatte ende af rensebørsten.

Venlig hilsen

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 20:44
af pille bruger
Piller er ikke altid bare piller.
Når det går helt i kage, kan du bruge kompressorrens.
http://www.nordjysk-bioenergi.dana9.dk/ ... iller.html

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 21:13
af RasmusFynbo
Ok, så må der være tale om en askekage.. Jeg kan forholdsvist let vippe den ud med rensestangen..

Pludselig opstået slagger

: 23 jan 2014 21:21
af HeineJepsen
RasmusFynbo skrev:Ok, så må der være tale om en askekage.. Jeg kan forholdsvist let vippe den ud med rensestangen..
Så er det en askekage. Ved mig fik jeg, ved pillebrugers hjælp, justeret mit fyr ind så det kører super nu. Der kom nemlig også sådan en kage fætter efter max 2-3 dage. Men ved mig var det altså for lidt luft der gav problemet. Det var fordi asken ikke blev brændt til fin nok aske så renseblæs kunne blæse det væk. Og her hjalp ikke engang kompressor rens.

Og jeg ligger noget over standard tal for blæs nu (barlinek piller, som er noget mørke i forhold til fyrtræs piller)