Ny bio18 ejer - blandede spørgsmål.
: 22 okt 2013 11:31
Da det er første indlæg, vil jeg lige præsentere mit setup som det ser ud nu.
Jeg købte en gammel 4 længet gård fra 1907 i sommers.
Der er selvfølgelig nærmest ingen isolering, og 250 km^2 hovedbygning.
Der har indtil for 4 år siden været fyret med halmfyr, men i forbindelse med salget, (hvor marker er solgt fra) har sælgeren valgt at ændre varmesystemet for at gøre ejendommen mere attraktiv.
Det er altså ikke mig selv der har valgt et bio18 fyr..
Den ene længe (forhændværende stald) fungerer også som fyrrum og der til (bag branddør) et pilleindblæsningsrum der kan opbevare lige over 6T piller.
Huset er købt med 4T piller af hvad der for mig er en ukendt producent, men da de blæses ind er der en del smuld i lageret.
Der er både vandrør i fyrrummet og i et værksted lige bag fyrrummet, som jo derfor skal holdes frostfrit.
Der er et lukket cirkulationssystem i længen, med en radiator, og en ekspansionstank, samt en akkumuleringstank på 500L.
Akkumuleringstanken sidder bag en ventil, som ligenu er lukket, så tanken effektivt ikke er i drift.
Det at tanken er der, giver mig dog nogle idéer om at sætte solvarme på, engang når jeg har overbevist konen om det kloge i det, så solvarmen kunne varme tanken op, og en almindelig termostat kunne koble tanken på cirkulationssystemet når den var varmere end vandet i systemet.
Cirkulationssystemet er (med en manuel ventil) ført ind til husets varmeveksler.
Varmeveksleren sidder i en 110L jacket tank, sammen med en ekstra veksler der er koblet på en eldrevet luft til vand varmepumpe, og på radiatorer i huset. Vandet i jacket tanken føres gennem en dyse med en elpatron til en 40L brugsvandstank.
På denne måde er brugsvandet altid varmet op på de 65 grader, uanset hvad det var i veksler tanken.
Det er selvfølgelig rimelig dyrt hvis der skal varmes for meget op i dysen, men det sikrer varmt vand til badet om morgenen, når de andre varmekilder ikke kan levere..
Resultatet er at når de to systemer er koblet sammen i varmeveksleren vil et slukket fyr betyde at elvarmepumpen skal varme både hus og fyrrum/værksted op over frysepunktet. Når fyret kører, og varmer vandet i veksleren op over 35 grader, vil varmepumpen slukke sig selv, indtil fyret går ud.
Pumpen kan godt holde det hele frostfrit, da der er en elpatron i varmepumpen til nødopvarmning, men det er jo godt nok ikke særlig effektivt, og derfor enormt dyrt at varme op på den måde. + der er en øvre grænse for hvor varmt den kan holde det store system..
Jeg har investeret i solceller på den gamle ordning, så strømmen til elvarmepumpen er stort set gratis om sommeren hvor der er mange soltimer.
Jeg har altså ingen gavn af sommerdrift / pause drift funktioner på fyret, da vi indtil for ca. en uge siden, kunne nøjes med elvarmepumpen, og den kunne køre uden at koble nødvarmepatronen ind. Nu er der imidlertid ved at blive koldt, og fyret skal igang.
Derfor har jeg lavet en simpel styring med nogle relæ'er jeg havde til overs.
Strømmen til sekundær relæet i varmepumpen der normalt ville tænde elvarmepatronen når pumpen ikke kan følge med, eller når udendørs temperaturen er meget lav, er blevet koblet af og istedet forlænget med et kabel over til fyrrummet.
Her er signalet istedet koblet på et kontaktor relæ, som så slår strøm til fyret.
Parallelt med det er der en termostat i fyrrummet, som også kan slå strøm til fyret.
Desuden har jeg lavet det sådan at hvis det er termostaten som kobler fyret ind, bliver relæ strømmen fra varmepumpen automatisk sendt tilbage til sekundærrelæet i varmepumpen, så pumpen virker som den normalt ville have gjort, skulle der blive koldt i stalden.
Der er selvfølgelig mulighed for manuelt at sende strøm retur, eller manuelt tænde fyret, hvis nu noget skulle gå galt.
Jeg vil gerne smide en diagram tegning op hvis nogen er nysgerrig.
For at undgå afbrydelser af fyret, når der skiftes mellem termostat eller elvarmepumpe som tændingsårsag, og for at undgå at fyret slukkes før det er færdig med optænding og har nået normal drift, er der et delay-off relæ mellem selve fyret og de forskellige tænd/sluk indgange - det forsinker en strømafbrydelse med 2 timer, og afbryder kun hvis der inden for de 2 timer ikke er andre kilder der forsøger at tænde igen.
En bonus er at når varmepumpen kobler fra (fordi fyret varmer vandet i veksleren nok op) vil den selv bede om at slukke for fyret.
- Hvilket efter de 2 timer vil lukke fyret ned igen, og dermed spare på varmepillerne.
Jeg tænker at det er næsten optimalt istedet for et ur, da det nu er udendørstemperaturen der bestemmer hvornår jeg forsøger at brug fyret, og hvornår jeg bruger varmepumpen.
spørgsmål 1:
Hvis fyret tændes går styringen nogen gange til "stop" istedet for til optænding.
Er der nogen kendte måder at undgå det på, eller skal jeg virkelig finde på noget der trykker på [enter] tasten efter at fyret er tændt?
spørgsmål 2:
Denne automatiske løsning til at tænde fyret kan betyde at fyret står og tænder / slukker ca 6 - 4 gange i døgnet her i efteråret og måske igen i en kort periode i foråret, er der nogen der ved hvor meget det skader tænderen?
Spørgsmål 3:
Jeg kørte lidt test i sommers for at lære fyret at kende (inden det blev vigtigt)
testene har vist at skakten / slisken nemt pakker til med smuld (hvilket også står mange steder herinde) og derfor brænder ud.
- Jeg har slebet af herden, så den er lidt lavere og har samme vinkel som skakten, og det har hjulpet en del.
(udbrænding ca. fra en gang i timen til en gang hver anden time)
- Jeg har vendt faldrøret så det står lodret, og dermed giver lidt højere fart på pillerne, og det har også hjulpet
(udbrænding ca. fra hver anden time til et par gange i døgnet)
- Jeg har fået opdateret styringen, og indstillet på luften, og har ingen problemer med slagger i herden.
Stadigvæk pakker slisken til med smuld engang imellem, og det medfører at røret og slangen fyldes med piller.
udover at slibe slisken, er der så andre idéer? - har nogen prøvet med et periodisk trykluft pust?
Spørgsmål 4
Jeg vil gerne have en sensor i røret, så jeg kan måle hvis røret fyldes med piller, og bruge det signal til at sende elvarmepumpens nødvarmesignal retur.
Er der nogen der har erfaring med at montere en sensor i/over faldrøret, og hvilke sensorer har i prøvet - og hvor godt virkede det?
Spørgsmål 5
Ved at hælde rapsolie i siloen, (som læst her på forrummet) bliver smulderet mere klumpet og generer ikke længere sneglen.
Til gengæld kommer der mere smulder ned til slisken, hvor det så senere sætter sig, og ikke glider ind til herden, og derfor enten bliver til slagger, eller bare pakker sammen..
Skal jeg bare bruge mere olie, eller ?
Spørgsmål 6
Min tømrer ven foreslår at man efter at have slebet slisken smører den ind i silikone glidemiddel, ligesom det man bruger på overflader til save og lign, så smuldet nemmere glider ned til herden.
Er der nogen der har prøvet det, og ved om det kan tåle varmen, og om det bliver slidt ned alt for hurtigt?
Spørgsmål 7
Jeg har læst forslag herinde om at bore små huller i røret til sneglen, så smulderet falder ud inden det når faldrøret.
Pakker hullerne til?
Virker det faktisk?
Skal man droppe brugen af madolie igen så?
Spørgsmål 8:
Er der en kendt måde hvor man kan få alarmerne fra styringen uden at aflæse displayet, f.eks. via en seriel port eller lign?
Jeg købte en gammel 4 længet gård fra 1907 i sommers.
Der er selvfølgelig nærmest ingen isolering, og 250 km^2 hovedbygning.
Der har indtil for 4 år siden været fyret med halmfyr, men i forbindelse med salget, (hvor marker er solgt fra) har sælgeren valgt at ændre varmesystemet for at gøre ejendommen mere attraktiv.
Det er altså ikke mig selv der har valgt et bio18 fyr..
Den ene længe (forhændværende stald) fungerer også som fyrrum og der til (bag branddør) et pilleindblæsningsrum der kan opbevare lige over 6T piller.
Huset er købt med 4T piller af hvad der for mig er en ukendt producent, men da de blæses ind er der en del smuld i lageret.
Der er både vandrør i fyrrummet og i et værksted lige bag fyrrummet, som jo derfor skal holdes frostfrit.
Der er et lukket cirkulationssystem i længen, med en radiator, og en ekspansionstank, samt en akkumuleringstank på 500L.
Akkumuleringstanken sidder bag en ventil, som ligenu er lukket, så tanken effektivt ikke er i drift.
Det at tanken er der, giver mig dog nogle idéer om at sætte solvarme på, engang når jeg har overbevist konen om det kloge i det, så solvarmen kunne varme tanken op, og en almindelig termostat kunne koble tanken på cirkulationssystemet når den var varmere end vandet i systemet.
Cirkulationssystemet er (med en manuel ventil) ført ind til husets varmeveksler.
Varmeveksleren sidder i en 110L jacket tank, sammen med en ekstra veksler der er koblet på en eldrevet luft til vand varmepumpe, og på radiatorer i huset. Vandet i jacket tanken føres gennem en dyse med en elpatron til en 40L brugsvandstank.
På denne måde er brugsvandet altid varmet op på de 65 grader, uanset hvad det var i veksler tanken.
Det er selvfølgelig rimelig dyrt hvis der skal varmes for meget op i dysen, men det sikrer varmt vand til badet om morgenen, når de andre varmekilder ikke kan levere..
Resultatet er at når de to systemer er koblet sammen i varmeveksleren vil et slukket fyr betyde at elvarmepumpen skal varme både hus og fyrrum/værksted op over frysepunktet. Når fyret kører, og varmer vandet i veksleren op over 35 grader, vil varmepumpen slukke sig selv, indtil fyret går ud.
Pumpen kan godt holde det hele frostfrit, da der er en elpatron i varmepumpen til nødopvarmning, men det er jo godt nok ikke særlig effektivt, og derfor enormt dyrt at varme op på den måde. + der er en øvre grænse for hvor varmt den kan holde det store system..
Jeg har investeret i solceller på den gamle ordning, så strømmen til elvarmepumpen er stort set gratis om sommeren hvor der er mange soltimer.
Jeg har altså ingen gavn af sommerdrift / pause drift funktioner på fyret, da vi indtil for ca. en uge siden, kunne nøjes med elvarmepumpen, og den kunne køre uden at koble nødvarmepatronen ind. Nu er der imidlertid ved at blive koldt, og fyret skal igang.
Derfor har jeg lavet en simpel styring med nogle relæ'er jeg havde til overs.
Strømmen til sekundær relæet i varmepumpen der normalt ville tænde elvarmepatronen når pumpen ikke kan følge med, eller når udendørs temperaturen er meget lav, er blevet koblet af og istedet forlænget med et kabel over til fyrrummet.
Her er signalet istedet koblet på et kontaktor relæ, som så slår strøm til fyret.
Parallelt med det er der en termostat i fyrrummet, som også kan slå strøm til fyret.
Desuden har jeg lavet det sådan at hvis det er termostaten som kobler fyret ind, bliver relæ strømmen fra varmepumpen automatisk sendt tilbage til sekundærrelæet i varmepumpen, så pumpen virker som den normalt ville have gjort, skulle der blive koldt i stalden.
Der er selvfølgelig mulighed for manuelt at sende strøm retur, eller manuelt tænde fyret, hvis nu noget skulle gå galt.
Jeg vil gerne smide en diagram tegning op hvis nogen er nysgerrig.
For at undgå afbrydelser af fyret, når der skiftes mellem termostat eller elvarmepumpe som tændingsårsag, og for at undgå at fyret slukkes før det er færdig med optænding og har nået normal drift, er der et delay-off relæ mellem selve fyret og de forskellige tænd/sluk indgange - det forsinker en strømafbrydelse med 2 timer, og afbryder kun hvis der inden for de 2 timer ikke er andre kilder der forsøger at tænde igen.
En bonus er at når varmepumpen kobler fra (fordi fyret varmer vandet i veksleren nok op) vil den selv bede om at slukke for fyret.
- Hvilket efter de 2 timer vil lukke fyret ned igen, og dermed spare på varmepillerne.
Jeg tænker at det er næsten optimalt istedet for et ur, da det nu er udendørstemperaturen der bestemmer hvornår jeg forsøger at brug fyret, og hvornår jeg bruger varmepumpen.
spørgsmål 1:
Hvis fyret tændes går styringen nogen gange til "stop" istedet for til optænding.
Er der nogen kendte måder at undgå det på, eller skal jeg virkelig finde på noget der trykker på [enter] tasten efter at fyret er tændt?
spørgsmål 2:
Denne automatiske løsning til at tænde fyret kan betyde at fyret står og tænder / slukker ca 6 - 4 gange i døgnet her i efteråret og måske igen i en kort periode i foråret, er der nogen der ved hvor meget det skader tænderen?
Spørgsmål 3:
Jeg kørte lidt test i sommers for at lære fyret at kende (inden det blev vigtigt)
testene har vist at skakten / slisken nemt pakker til med smuld (hvilket også står mange steder herinde) og derfor brænder ud.
- Jeg har slebet af herden, så den er lidt lavere og har samme vinkel som skakten, og det har hjulpet en del.
(udbrænding ca. fra en gang i timen til en gang hver anden time)
- Jeg har vendt faldrøret så det står lodret, og dermed giver lidt højere fart på pillerne, og det har også hjulpet
(udbrænding ca. fra hver anden time til et par gange i døgnet)
- Jeg har fået opdateret styringen, og indstillet på luften, og har ingen problemer med slagger i herden.
Stadigvæk pakker slisken til med smuld engang imellem, og det medfører at røret og slangen fyldes med piller.
udover at slibe slisken, er der så andre idéer? - har nogen prøvet med et periodisk trykluft pust?
Spørgsmål 4
Jeg vil gerne have en sensor i røret, så jeg kan måle hvis røret fyldes med piller, og bruge det signal til at sende elvarmepumpens nødvarmesignal retur.
Er der nogen der har erfaring med at montere en sensor i/over faldrøret, og hvilke sensorer har i prøvet - og hvor godt virkede det?
Spørgsmål 5
Ved at hælde rapsolie i siloen, (som læst her på forrummet) bliver smulderet mere klumpet og generer ikke længere sneglen.
Til gengæld kommer der mere smulder ned til slisken, hvor det så senere sætter sig, og ikke glider ind til herden, og derfor enten bliver til slagger, eller bare pakker sammen..
Skal jeg bare bruge mere olie, eller ?
Spørgsmål 6
Min tømrer ven foreslår at man efter at have slebet slisken smører den ind i silikone glidemiddel, ligesom det man bruger på overflader til save og lign, så smuldet nemmere glider ned til herden.
Er der nogen der har prøvet det, og ved om det kan tåle varmen, og om det bliver slidt ned alt for hurtigt?
Spørgsmål 7
Jeg har læst forslag herinde om at bore små huller i røret til sneglen, så smulderet falder ud inden det når faldrøret.
Pakker hullerne til?
Virker det faktisk?
Skal man droppe brugen af madolie igen så?
Spørgsmål 8:
Er der en kendt måde hvor man kan få alarmerne fra styringen uden at aflæse displayet, f.eks. via en seriel port eller lign?