Side 1 af 1

Temperaturvalg på kedelstyringen

: 08 nov 2007 02:50
af Lystrup (off)
Her forleden dag læste jeg et længere indlæg om alle de forskellige parametre, der indgår i beregningen af setpunkterne for henholdsvis mængden af træpiller og hastigheden på luftblæseren.
Bortset fra tilstanden på nogen alarmindgange får kedelstyringen som bekendt også tilført oplysninger om den aktuelle driftstemperatur i kedlen og iltprocenten i skorstensrøgen.
Afhængig af det forudvalgte puls- / pauseforhold mellem træpiller og ingen træpiller er det herefter op til kedelstyringen at sørge for den bedst mulige drift af kedlen.

Det var den meget korte udgave af, hvordan en kedelstyring kan fungere, hvis den ellers er indstillet rigtigt.

Der er blot en ting, der undrer mig meget -

Når moderne kedelstyringer ifølge det oplyste kan beregne mange komplekse parametre samtidigt, hvorfor er det så stadig overladt til den enkelte bruger at finde ud af f. eks. de optimale driftsparametre for at opnå en given kedeltemperatur.
Det viller da være uendeligt meget nemmere for alle parter, hvis kedelstyringen blot havde en enkelt letforstålig indstilling, hvor man uden problemer kunne vælge den ønskede kedeltemperatur målt i °C., og så overlade det til kedelstyringen at finde ud af de mere eller mindre interessante driftsparametre.
Kedelstyringens mere komplekse indstillinger kunne så ligge i en underliggende menu, så de "små tekniske pilfingre" også havde en mulighed for at være med.

Er der nogen derude, der kender en sådan kedelstyring ?

Re: Temperaturvalg på kedelstyringen

: 08 nov 2007 07:16
af Janus Korsør
Det da et ret godt spørgsmål. :great:

Der går vel heller ikke mange år, med den interesse og udvikling der er i bio energi, før vi bare putter en enkelt pille i et prøve hul på vores brænder og så analysere den selv. icon_cheesygrin.gif Derefter sætter den så parametrene for brænderens indstillinger til lige netop den brændselstype. Det ville da være dejligt, hvis det var tilfældet.

Re: Temperaturvalg på kedelstyringen

: 08 nov 2007 10:38
af Momme
Jeg kende ikke så meget til rene pillebrænder men her burde det kunne ladesig gøre. Det bliver nåde svære hvis man skifter mellem forskiligen typer brænsel da der kan være grunde til sjove instilinge f.eks skal let brænsel ikke have så kraftigt blæs da det så vil blæse væk inden det er brændt. Der er også forskæld til ved vilken ilt% forskæligt brænsel brænder optimalt.
Så godt ide men jeg tror der gå mange år får du kan smide lidt af vært i stoker uden den skal hjælper lidt med instilingern.