Side 1 af 2

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 02 dec 2012 20:34
af palau
Hej alle

Jeg har det sidste års tid haft en 1200 liters akkumuleringstank koblet på mit anlæg. Det kører ganske glimrende, men huset er både stort af ældre dato, og derfor batter de 1200 liter ikke voldsomt meget på en kold vinternat. Så jeg kunne godt tænke mig at koble endnu en tank på på mindst 1200 liter. Jeg kan se i eksisterende tråde herinde, at der er fortalere for både seriel og parallel sammenkobling. Men jeg tror umiddelbart, at jeg vil følge Ernst Drastrups anbefalinger og forbinde dem parallelt. Som jeg forstår det, så er det bare et spørgsmål om at forbinde top til top og bund til bund. Men her er det så jeg kommer i tvivl. For er det virkelig så let/simpelt, at jeg bare kan kan lade kredsen fra huset sidde som den gør på den nuværende tank, eller skal returen ind i bunden af tank nummer 2, eller så er jeg måske ved at lave en hybrid mellem de to, som ikke vil virke? Umiddelbart tror jeg, at returen skal blive, hvor den er, men jeg vil gerne lige være sikker ;-)

Vil tank nummer to gøre nogen forskel ift. hvor hurtigt huset bliver varmet op, hvis jeg laver en "koldstart"?

Kan men med fordel forbinde de to tanke med flere rør end bare de to (top og bund)?

Hvor afgørende er det, at de to tanke er lige høje, hvad sker der ved det, og hvad gør man ved det? Er det bare noget med at sørge for at de to rør mellem tankene er vandrette og så acceptere, at man mister lidt "volumen"?

Tak for input.

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 02 dec 2012 21:11
af Tom_AT
Hvorfor vil du have en akkutank på en stoker? Det giver ikke ret meget mening. Eller er det fordi du fyrer med brænde i din Alcon kedel ?

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 02 dec 2012 21:29
af palau
Ja, jeg bruger både piller og pind.

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 02 dec 2012 21:31
af Lille put i kedlen
Istedetfor at køre direkte fra fyret til akkubeholderen, som jeg hellere i min opstilning vil kalde en buffertank, har jeg lavet det sådan at cirkulationspumpen til huset vha. et Tee-stykke aftager varmen allerede her, således at det først er når huset ikke længere kalder på varme at der akkumuleres. Først når fyret ikke længere afgiver tilstrækkelig varme, begynder pumpen at suge fra tanken.

Desuden har jeg lavet det sådan at returen fra huset, istedetfor at løbe direkte i buffertanken opblandes med fremløbsvandet til en passende temperatur på ca. 40 grader til gulvvarmeshuntene. Styres vha. en Watts-ventil, indsat mellem pumpen og strengen fra fyr til buffer og føleren placeret efter pumpen - desuden er der indsat en en-vejsventil mellem retur og pumpe for at det varme vand fra fyret ikke skal løbe forbi pumpen og direkte til bunden af tanken.

Fordele: hurtigere varmeakkumulering i betongulvene, ingen unødig akkumulering i en overdimensioneret beholder, genbrug af returvandets varmeenergi og forminsket transmissionstab pga. en lavere fremløbstemperatur :great:

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 03 dec 2012 09:59
af sologbrænde
Hov Lille put, :cry: . Det er vel ikke sådan at du kan bringe et komplet diagram af din installation, da jeg er ved at lave noget tilsvarende, men er kommet lidt i vildrede. På forhånd tak :P

Michael

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 03 dec 2012 10:55
af Tom_AT
palau skrev:Ja, jeg bruger både piller og pind.
Det er vel ikke brænde du giver alt for meget for ?

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 03 dec 2012 12:45
af Lille put i kedlen
sologbrænde skrev:Hov Lille put, :cry: . Det er vel ikke sådan at du kan bringe et komplet diagram af din installation, da jeg er ved at lave noget tilsvarende, men er kommet lidt i vildrede. På forhånd tak :P

Michael
Sådan ser anlægget i princippet ud - i virkeligheden er det noget anderledes, idet jeg f.eks ikke har en vandret fremløbsstreng og fremløbspumpen er anbragt før bufferen, men jeg syntes denne måde at stille det op på var enklere.

Flere ting i anlægget har jeg endnu ikke fået implementeret, men sørg for at anbringe så mange afspærringsventiler, at du altid senere nemt kan ændre og forbedre anlægget uden at skulle tømme det helt - desuden elsker jeg at bruge radiatorforskruninger til div. samlinger, så det er nemt at skille mindre enheder ad, uden at skulle afmontere det hele fra en ende af.

Den skrå streng fra expansionbeholderen skyldes et ønske om at undgå at koldt vand fra expansionsbeholderen blandes op med det varme fremløbsvand - nu løber det vha. et par envejsventiler direkte til det i forvejen kolde returvand (envejsventilen på den skrå returstreng fra expansionbeholderen kan evt. undværes).

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 03 dec 2012 18:43
af palau
Tom_AT skrev:
Det er vel ikke brænde du giver alt for meget for ?
Jeg ved ikke, om det gør nogen forskel ift. akkumuleringen, men nej, jeg giver ikke for meget for det :wink:

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 03 dec 2012 18:57
af Tom_AT
palau skrev:
Jeg ved ikke, om det gør nogen forskel ift. akkumuleringen, men nej, jeg giver ikke for meget for det :wink:
Det er mere pga den kedel du fyrer i. Jeg har selv prøvet at fyre pind i min alcon 6. Og det er jo en håbløst uøkonomisk kedel til pind. Jeg har nok halveret forbruget efter min jeg fik installeret Atmos kedlen.

Montering af ekstra akkumuleringstank

: 03 dec 2012 20:13
af palau
Tom_AT skrev:
Det er mere pga den kedel du fyrer i. Jeg har selv prøvet at fyre pind i min alcon 6. Og det er jo en håbløst uøkonomisk kedel til pind. Jeg har nok halveret forbruget efter min jeg fik installeret Atmos kedlen.
He, he, det tror jeg gerne. Jeg ville egentlig også gerne af med den, men på den anden side, så er det rart nok at kunne køre med piller.