Side 1 af 1

Hoveddør Kan man...

: 25 aug 2007 20:10
af Klaus
Lige et spørgsmål til jer hjemmefuskere.. Er der nogle der ved om man kan sætte vinduer i en træ hoveddør der er født uden i ca 1970, og hvordan rammen skal se ud hvis man kan ?

: 25 aug 2007 20:51
af multimek
Hej Klaus

Der har for ikke så længe siden været en artikkel i gør det selv bladet om hvordan og hvor ledes med osv. jeg kan ikke lige finde artiklen men prøv at se lidt rundt på siden http://www.goerdetselv.dk/

: 25 aug 2007 21:07
af Per Krarup Olesen
Hej Klaus

Det der med hjemmefusker"" vil jeg nu gerne have mig frabedt.
Hvis det er en massiv dør du har er tykkelsen sikkert 50-54 mm.
Så saver du med stiksav eller lign. et lysmåls-hul efter ønske som
du derefter udfræser en fals i.
D.v.s. udvendig falser du yderligere ekstra 18 mm hullet større hele
vejen rundt. Indvendigt skal der stå ca. 12 mm tilbage. Så vil falsdybden
svare til en lavenergirude på 20 mm + 2xgummiglasbånd (2,5-3,0 mm).
Lavenergiruden skal være 8 mm mindre end stramt falsmål. Ruden skal
bestilles som en A-rude 4/12/4 mm. Glaslisterne køber du i et byggemarked.
De skal være mellem 10-15 mm dybe.
Et sidste råd : Skru glaslister fast med 3,0x25 mm panhovedet rustfrie skruer.
Så kan du altid udskifte en glasliste uden problemer.
Den nederste vandrette glasliste skal imod fals-siden udfræses med 2 slidser
på 4x25 mm dybde for korrekt udluftning af falsen og kondenseringsproblematikken.
Husk at male false og glaslister inden isætning af ruden.
Gummiglasbånd er bedst i butyludførelse.

""PS. Jeg er bla. indehaver af en dør og vinduesfabrik.

: 25 aug 2007 22:42
af Ole S.
Hje

Jo jo alt kan lade sig gøre, hvis viljen er til det. Men der er lige nogle ting du skal overveje inden du sætter en dag af til projektet, for det er nemlig ikke noget man bare lige gør, hvis man ikke har prøvet det før.
Du skriver døren er fra ca 1970, er den totalt fri for råd i bunden. For det skal den være, ellers kan det vist ikke betale sig at ofre de ca 500 kr som en rude nok koster.
Hvad med låsen er den lige så gammel??
Nu ved jeg ikke om det er et standart-mål, hvis det er kan man finde fine døre til ikke ret mange penge, hvis man kigger sig lidt omkring.

Mvh snedkeren