Side 1 af 2

Fremløb ved gulvvarme

: 05 feb 2012 18:22
af 2XHansen
Eneste varmekilde her i huset er gulvvarme (vandbåren) - ingen anelse om hvilken type rør eller lign. der er anvendt ved etableringen, men synes at have hørt at fremløbstemperaturen højest BØR være 35 grader, men hvorfor egentlig?
Det er vel heller ikke uvæsentligt hvilken gulvbelægning der er tale om, udetemperaturen osv.?!

I vores tilfælde er gulvvarme i (eller på?) betondæk med flydende parketgulv ovenpå. På Ecoflexen var den ønskede fremløbstemperatur sat til min. 35 og max 40 - automatisk justeret af fyret og en ESBE aktuator (dog uden en ude føler), men jeg tror nu ikke termometret, der måler den aktuelle/"reelle" fremløbstemperatur, er så præcis (det er stukket ca. 20 cm ind mellem rør og isolering umiddelbart efter shunten). Før fremløbsventilerne til de enkelte rum sidder der så et fint lille termometer, som konsekvent måler ca. 7 grader over den ønskede minimumstemperatur på fyret.
Termostaten i eksempelvis stuen er sat til 20 grader og huset er generelt ikke optimalt isoleret på loftet (dvs. der findes områder uden væsentlig eller meget lidt mineraluld, men størstendels er det dog tilstrækkeligt - det skal naturligvis udbedres hen over foråret).
Nuvel, vi har hen over de sidste meget kolde dage/nætter ikke været hjemme og temp. i stuen er nu ca. 17 grader (tilsvarende for resten af huset). Vi har så hævet den ønskede fremløbstemp. på fyret til min 40 og max 43, men er det for meget? Er det skadeligt for gulvet?

Kan se at fremløbet ved ventilerne nu ligger på ca. 47 grader og returen på ca. 35. Det virker som meget, men "varmefornemmelsen" i gulvet+rum siger nu noget andet. Fyret er jo fuldautomatisk og skifter mellem at køre lav last (9kW) og mellem (15kW) - det burde vel være tilstrækkeligt?
I det hele taget er der lidt køligt i rummet, men det skyldes formentlig kulde-nedfald?

Hvad mener I?

Fremløb ved gulvvarme

: 05 feb 2012 20:24
af max_868
Hvis man har trægulv vil jeg sige man ikke skal gå over 45 grader idet træet kan trække sig fra hinanden og give sprækker.

Fremløb ved gulvvarme

: 05 feb 2012 21:32
af kaufman
Max 27-28 gr. Målt på trægulvet

Fremløb ved gulvvarme

: 05 feb 2012 21:40
af hahomi
Kan du ikke øge cirkulationen af vandet, så varmen afsættes mere jævnt fra start til slut og dermed ikke behov for så høj fremløbstemperatur?

Fremløb ved gulvvarme

: 05 feb 2012 22:34
af 2XHansen
max_868 skrev:Hvis man har trægulv vil jeg sige man ikke skal gå over 45 grader idet træet kan trække sig fra hinanden og give sprækker.
Ja, det er det jeg hører, men umiddelbart tænker jeg at det hersens click-parket (som formentlig blot er noget finér halløj...og det er skam fint nok...indtil vi skifter det) vel næppe trækker sig fra hinanden, men mere øger afstanden ti væggene, hvis altså overhovedet?
kaufman » 05 Feb 2012, 21:32 skrev:Max 27-28 gr. Målt på trægulvet
Tak for det - målt med IR-måler, eller hvordan??
hahomi skrev:Kan du ikke øge cirkulationen af vandet, så varmen afsættes mere jævnt fra start til slut og dermed ikke behov for så høj fremløbstemperatur?
Se det er jo et rigtig godt spørgsmål? Ved det ikke helt - af frygt for at komme til at fremstå lettere dum - hvordan ser jeg om jeg kan det? Har nemlig tænkt det samme, men cirkulationspumpen er vel så automatisk at det ikke lader sig gøre?

Fremløb ved gulvvarme

: 05 feb 2012 23:55
af pso
Ja IR føler er bedst, har du ikke det så lig et alm termometer og lig så et stykke isolering eller en uldtrøje over og vendt 5-10 min.
Fjern trøjen og aflæs, nb du må ikke vente længere end nødvendigt for at termoter kan måle. Overstiger du de 27-28 grader er stor risiko for at trægulvet revner, de bedste typer kan klare lidt mere.

Det kan faktisk godt tænkes at du ikke KAN varme huset op med gulvarme, når du har trægulv. Jeg har f.eks regnet ud at at vores stue som har 3 ydervægge af 300mm gasbeton fra 1968 (nyere gasbeton er meget bedre) ikke kunne varmes op i hård frost med gulvvarme og trægulv. Så må du supplere med en el-raditor eller noget andet. Mange VVS folk bruger tommelfinger regler til at dimensionere og det holder ikke når du har dårlig isolering eller som os 3 ydervægge på et rum. Har du flise gulv er der ikke problem, det leder varmen meget bedre og kan tåle højere temperatur

Fremløb ved gulvvarme

: 06 feb 2012 09:06
af hahomi
Hvilken pumpe har du, kan den ikke reguleres manuelt?

Fremløb ved gulvvarme

: 06 feb 2012 09:29
af Flemming DJ
Har du ikke en pumpe i gulvvarmeshunten/kredsen? Den kan man evt. justere op, hvis den ikke allerede er på højeste trin.

Fremløb ved gulvvarme

: 07 feb 2012 10:56
af 2XHansen
...og lige en lille præcisering omkring gulvet, så er det "bare" et click-PLAST-laminat gulv, så jeg har umiddelbart ingen skrupler ved at øge temperaturen ;-)
hahomi » 06 Feb 2012, 09:06 skrev:Hvilken pumpe har du, kan den ikke reguleres manuelt?
En Grundfos ala understående model.
img-14104-w300-h429[1].jpg
Troede ikke jeg manuelt kunne justere på den, men det kan jeg så forstå at man kan, så det vil jeg afprøve over de næste par dage - altså justerer på hhv. fremløbstemp og flowet på pumpen (en justering af gangen og afventer resultat inden næste justering osv.)
Flemming DJ skrev:Har du ikke en pumpe i gulvvarmeshunten/kredsen? Den kan man evt. justere op, hvis den ikke allerede er på højeste trin.
Og det prøver jeg så og ser hvad det gir

Fremløb ved gulvvarme

: 07 feb 2012 11:39
af Flemming DJ
Mere flow i gulvet vil i.hv.f. gi' en bedre fordeling af den tilførte varme.

Vi har lige nu 48 grd. i gulvvarmefremløbet og en UPS 25-40 på trin 3 (normalt 2) i et forsøg på at håndtere varmetabet fra huset. :wink: Returen ligget et sted ml. 39 og 40 grd.

Cirkulationspumpen i centralvarmekredsen står på auto. Det er en Smedegaard sparepumpe.

Vi har områder med lamelparket, og om sommeren høvler vi op til 55-58 grd. ind som fremløb i solskinstimerne - der er ikke noget, der har givet sig eller vendt enderne opad endnu i vores to somre med solvarme. (gulvet er jo så også køligt hver morgen, når vi starter).