Side 1 af 4

Luft i systemet

: 16 jan 2012 23:21
af Wowjoey
Jeg undrer mig over at der er så meget luft i mit varme system. Jeg har radiatorer i kælder, stueplan, og 1. sal. Jeg har startet med at udlufte i kælder og har så bevæget mig op og afsluttet med at udlufte på 1. sal. Der er ca 1 bar tryk på systemet, og jeg slukker for cirkulationspumperne når jeg udlufter. Der sidder et par automatiske udluftere et par steder i huset.

Når jeg er færdig med at udlufte så er det tydelig at høre luften suse forbi en cirkulationspumpe. Det er ligeledes tydelig at høre luft i nogle radiatorer når jeg åbner for termostaten. Umiddelbart vil jeg mene at der sidder luftskruer på de højeste steder... Hvad kan jeg ellers gøre for at få luft ud??

Luft i systemet

: 17 jan 2012 00:03
af newpas
Hvor meget falder trykket når du udlufter? Jeg har 2 bar på og tror ikke det er for meget til et toetages med kælder? Men udlufter du alt før du starter pumpe? Er ventiler åbne når du udlufter?

Luft i systemet

: 17 jan 2012 00:18
af Wowjoey
Trykket falder ikke meget mere da der ikke kommer luft ud af radiatorerne, hvilket der burde gøre.

Ja jeg udlufter alt inden jeg starter pumper, og ventilerne er helt åbne..

Luft i systemet

: 17 jan 2012 11:45
af newpas
Jeg tror at du skal prøve at øge trykket og så lufte ud en gang til.

Luft i systemet

: 17 jan 2012 11:51
af Flemming DJ
Enig.

Vi kører selv over 2 bar.

Er der fyldt NYT vand på, så kan en høj temperatur 80+ en kort overgang også hjælpe med at få luften ud af vandet.
Det går så måske en snas ud over levetiden på evt. pexslanger.

Luft i systemet

: 18 jan 2012 14:01
af Wowjoey
Nu har jeg øget trykket til 2 bar, og haft fyret oppe på 80 grader i ca 12 timer, og jeg kan stadig høre luft passere pumperne?? Men der er ikke luft i radiatorerne......... :shock:

Luft i systemet

: 18 jan 2012 16:11
af klinten
Hvilke pumper har du, og hvordan er de monteret? Lodret, vandret, og hvordan er rørføringen på hhv. sugesiden og tryksiden?

Luft i systemet

: 18 jan 2012 22:25
af Flemmingth
Kan også skyldes slidte lejer i pumpen.
Når rotoren rasler rundt i slidte lejer, kan det godt lyde som luft i systemet.

Luft i systemet

: 18 jan 2012 23:14
af Wowjoey
Der er en helt ny alpha 2 pumpe som har kørt i en uge, og den anden pumpe er ikke ret mange år gammel.

Her er en lille video: http://youtu.be/-dx4Zzr2J8k

Luft i systemet

: 18 jan 2012 23:23
af newpas
Kan du ikke forklare dit system lidt mht rørføring og to pumper?