Indlæg
af Christian M »
Har selv kaniner, og har også haft nogle kuld unger som jeg selv har slagtet, og de fleste har vi spist selv. Det har dog ikke helt været den succes jeg havde håbet. Bl.a. fordi kødet er ret tørt, og har i sig selv ikke meget smag, så det skal man huske når man tilbereder det.
Derudover, er der jo lige det med at spise noget man selv har gået og passet. Men det er nok meget forskelligt hvordan man har det med det. Efterhånden tror jeg, at jeg har vænnet mig til det, og mener egentlig at spiser man kød, bør man også være i stand til at se dyret i øjnene.
Det har faktisk overrasket mig, at se folks reaktioner på, at de små søde dyr jeg har haft gående, bare skal slagtes og spises. Det siger efter min mening lidt om vores samfund. Det kød vi spiser, er noget der kommer henne fra køledisken i supermarkedet.
Så jeg er helt sikkert for kaniner, høns og hvad man ellers kan have gående hjemme i haven.