Hej stokerbent med flere
Nu har jeg forsøgt at tegne, hvordan et par radiatorer skal monteres i en brugt olietank. (ikke benzintank.)
Stutse i enden af tanken er mærket op med små cirkler, og skal sidde nogenlunde i de højder de er tegnet i.
De to rektangulære plader måles ud i den størrelse, at der kan skubbes en RIO PK. Radiator ind gennem hullet, når pladerne er skåret ud med en vinkelsliber med tynd skæreskive.
Når radiatorene er på plads, svejses pladerne på igen. Vend tanken så du kan svejse ovenfra og ned på den næsten vandrette flade endebund.
Hvis du bruger elektroder, så er det nemmest for en uøvet at bruge en OK 46,16, men gør stederne, hvor der skal svejses, godt ren, så der ikke er hverken rust eller maling. Slib svejsestederne rene, så går det bedst.
Ved brug af CO2. skal du være omhyggelig med, at få den indstillet rigtigt, så den ikke sprutter og giver mærkelige lyde fra sig. Den skal helst sige som en flue, der står stille i luften, altså en ensartet brummende lyd. Lav en prøve ved at svejse to stykker jern sammen, af nogenlunde samme tykkelse som tanken. Stil dig godt an, så du kan holde svejsehåndtaget i ro. Støt gerne med albuen.
Det var lidt om tanken.:
Bent, - du skal ikke lade dig villede af, at dine solfangere er lavet af sorte ribberør. Der er mange, der har den opfattelse, at ribberør har en stor overflade, og derved kan optage en masse energi. Det er nemlig bestemt slet ikke tilfældet.
På den 56. breddegrad, hvor vi bor, der er en indstrålet energi på ca. 960 Watt pr. m2. pr. time. og så er det med at få opsnappet flest mulige af disse Watt.
Hvis du ser effektivitetsskalaen, som jeg har vist i denne tråd, så kan du selv regne ud, hvormange watt du kan forvente, at hive hjem.
De sorte ribberør ligger ca. 18 % under de fangere, der er lavet af øldåser.
OK. Jeg vedhæfter effektivitetesskalaen igen + tegningen af olietanken med vekslere.
Forleden hørte jeg en sælger, som prøvede at sælge et sæt af de hersens vacum-fangere.
Han snakkede ret meget og godt, og forklarede, at netop disse nye fangere, har denne evne, at de kan optage ca. 2.000 watt pr. m2. pr. time. Hvilket er det reneste vrøvl. Men det påstod han, at have beviser på fra en prøvestation. Nu kunne han ikke lige på stående fod huske, hvilken prøvestation, der havde lavet testen.
Hvis der ligger 100 kroner i en pengekasse, kan man da ikke tage 200 kr. ud af kassen.
Når den indstrålede værdi er på ca. 960 Watt pr. m2. pr. time, kan man da aldrig plukke 2000 watt ud af den pr. m2. pr. time.
Den slags får mit blodtryk til at stige. Han sagde også, at han var jo ingeniør, og han vidste i al fald, hvad han talte om.
Det er jo frygtelig, at sådan en mand rejser rundt og forklarer en masse vrøvl.
Og det er desværre nok nogen, der hopper på den. Puha.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.