Side 5 af 5

Skift fra olie til pillefyr

: 12 jul 2013 21:18
af nemocharley
jeg kender ikke lige dit område, men kan minde dig om, at du bør bruge gode rene piller til Scotten. Hellere betale det en palle nu engang koster, end at skulle stå og bande over et eller andet med sneglen, gearet eller fyret senere.

De billige piller hører de kraftigere stokere til. Eller MGM/Slimpel kommer jeg lige i tanke om.

Skift fra olie til pillefyr

: 12 jul 2013 21:22
af Skraaplan
Vil meget gerne købe de gode rene piller, med billige mener jeg bare at der må være en leverandør, som er bedre/billigere end at købe dem i sække i byggemarked ?

Skift fra olie til pillefyr

: 12 jul 2013 22:17
af MichaelK
Jeg køber piller fortrinsvis i Tyskland. Men som bosiddende på Sjæland, så vil det sikkert
være billigere for dig at købe svenske træpiller? -Måske??

Jeg har før handlet Neova træpiller i XL-Byg til 2100,-/palle. levereret i min indkørsel. Så
byggemarkedet behøver altså ikke at være specielt dyrt, heller ikke når det gælder gode
kvalitetspiller. Dog vil træpiller generelt være en smule dyrere på Sjælland, grundet lidt
højere transportomkostninger, og selve det faktum at prisniveauet bare er højere der.
Hvad jeg sådan lige kan se, er prisen ca. 300,-/ton højere på Sjælland, end her i Østjylland.

Men der kan være store udsving i priserne. I de snart 6 år jeg har haft min BioWin, har jeg
handlet træpiller til mange forskellige priser. Priserne har i alle årene varieret mellem
1700,-/ton, til 2500,-/ton.

Den pille jeg ubetinget har de bedste erfaringer med, var en pille af mærket Norpellets.
Denne træpille laves desværre ikke mere, så ikke mere om den. Jeg bruger i dag German
pellets (6 mm.), og dem er jeg godt tilfreds med. En lille tendens til slagger, men ikke på
et niveau mit anlæg ikke selv kan håndtere. Så dem kan jeg varmt anbefale.



Mvh.