Som jeg ser det, bliver der ingen vindere ved dette valg - kun tabere - desværre
Helle Thorning mangler "tyngde" og så med Søvnig (ham med williarderne) som udenrigsminister - go'daw do !
Lars Løkke og Co. har godt nok forstand på økonomi, men mangler totalt organisationstalent og lederskab.
Og så de andre:
Lars Barfod - tjah, han er bare YT.
DF er YT. Nationalistiske, fisker i rørte vande og hylder envejs-ytringsfrihed.
Hatten af for Johanne Schmidt som er trofast mod sin ideologi. Desværre er ideologien blottet for enhver økonomisk sans.
Vestager gør det OK, men hendes indvandrer/udlændinge politik er for blødsøden.
Kristendemokraterne - det er bare ikke mig.
LA - bop-bop. På den anden side. Vi ved hvad vi har (haft), så måske var det på tide at prøve noget nyt. Meeen, måske er det at gamble lidt for højt ? ? ?
Har jeg glemt nogle, er de YT.
Som før sagt: Der bliver ingen vindere ved dette valg - Kun nogle, som taber mindre end de andre
Om jeg skal stemme ? Ja - selvfølgelig, for ellers kan jeg jo ikke tillade mig at give mit besyv med, men som valget skrider frem, bestemmer jeg mig nok først i sidste øjeblik. Det er surt at man skal pege på den mindst dårlige.
Alligevel ønskes alle en god valgdag !