Skovhuggeren skrev: ↑08 sep 2018 07:58
Anlæget er koblet sammen efter Flemmingth`s opskrift , se tidligere indlæg.
Afgang fra kedel op i top af øverste tank, top af nederste tanke ind i bund af øverste tank, retur fra hus ind i bund af nederste tanke, tilgang til laddomat fra bund af nederste tanke. Tilgang til laddomat er koblet på returen fra hus 30 cm. før denne går ind i bund af tanke, og fremløb på kedel.
Jeg vil jo mene at når flowet i laddomat styres af en termostat, så skulle temp. vel gerne ligge jævnt, og ikke køre op og ned.
Jeg tror det er selvcirkulation i anlægget der driller.
Når man har akku. over kedel og stor temp. diff. mellem bund og top, er selvcirkulationskraften i anlægget betydelig.
Jeg undrede mig i flere år over svingende returtemp. til kedlen. Efterhånden bemærkede jeg, at det især var slemt i begyndelsen af opfyringen, og konkluderede at årsagen var, at det kolde returvand periodevis tvang sig vej gennem selvcirkulationsklappen i ladeventilen, selvom pumpen kørte.
Grunden er, at når ladeventilens temostat begynder at åbne til top af tank, mindskes dens afg.tryk, som skal holde selvcirkulationsklappen lukket.
Det blev vist lidt akademisk håber det er forståeligt
Jeg blokerede klappen i ladeventilen i lukket stilling, og havde omgående en fuldstændig stabil returtemp.
Nu er en blokeret selvcirkutationsklap i ladeventilen IKKE optimalt, da der er risiko for overkog ved strømsvigt. Derfor har jeg installeret en NO (normally open) motorventil parallelt med ladeventilen. Når pumpen får strøm, får motorventilen det også, og lukker. Når strømme til pumpen (og motorventilen) forsvinder, åbner motorventilen og muliggør selvcirkulation.