Kongehusets tid er så småt passé, det er en institution som slet ikke hører hjemme i et oplyst og åbent demokrati. Hvilket jo så forklarer hvorfor denne feudal historiske anakronisme stadig eksisterer her og i mange andre lande.
Narmen Nemo så vil du jo have en republik med en præssi? Nej det vil jeg ikke, medmindre vores præsident kan være ham her:
https://www.youtube.com/watch?v=YFSmaztcP4c
- det er ligeså krænkende mod min solidaritets- og retfærdighedsfølelse at smide en lille milliard efter dem og det skjulte adelsvæsen som det er at høre levkovic familien kræve førtidspension ind eller læse at Vestager har sikret sig 1.1million i livsvarig pension, oveni hendes ekstremt høje gage pt.
Den verden vi lever i er så uretfærdigt indrettet at det skriger til himlen. At ville bevare kongehuset i et land, hvor socialt udstødte og arbejdsløse behandles stadig dårligere og har fået forringet deres levevilkår så markant, at vi reelt set kan tale om et socialt tilbageslag for den laveste samfundsklasse er en dybt regressiv holdning at have. At ønske monarkiet afskaffet er ej heller et udtryk for jantelov eller misundelse - men retfærdig harme.
Tjener de penge ind til erhvervsdanmark? Så vis mig tallene, vis mig de præcise tal hvor jeg kan se at for hver skattekrone jeg smider efter kongehuset, så får jeg min investering tilbage mangefold.
Når jeg spørger folk hvad det er de kan lide ved kongehuset, så har jeg indtil videre kun fået banale eller sentimentale svar. For diverse ledere handler det vel primært om at stå i skinnet fra solkongens hof og føle sig som noget særligt (fordi de føler sig mindreværdige inden i, når der er stille). Jeg ville hellere at udgifterne til kongehuset kunne gå til at tvinge Overdanmark i langvarig samtaleterapi - det ville nemlig gavne alle samfundslagene på lang sigt.
Pøjpøj med det.