lille_smed » 10 Aug 2012, 23:58 skrev:oki .. så meget kommer jeg nok ikke til at gå op idet ...
nu hvor jeg bare skal bruge det til hygge ikke noget vildt .. kommer fra et meget billigt kompakt cam.. så alt er bedre
skal man vælge 2 linser frem for en eller hvad .. der følger normalt en med .. 18-55.. skal man bruge det og finde et fra 55-200 ..
Det havmand og bigfoot skriver kan jeg kun bakke op om.
Du finder ikke ét objektiv der kan det hele - det er helt korrekt. Hvis det eneste du vil tage billeder af er småfugle så køb et teleobjektiv med fast brændvide - så behøver du ikke flere objektiver. Nu er det bare sådan at de fleste fotografer gerne vil kunne tage billeder af forskellige ting: Indendørs, udendørs, portrætter, dyr, landskaber, feriefoto......osv. Her bliver det aldrig optimalt med et enkelt objektiv. Du finder heller ikke en bil der både er optimal til langdistance-pendling og offroad. Man må enten vælge én type, have begge biler eller gå voldsomt på kompromis med egenskaberne. Mit råd er at du ikke går på kompromis og vælger en mellemløsnig.
Man får rigtig mange behov dækket ved at have et zoomobjektiv i området fra 17 til 60. Det kan være et 17-40 eller 18-55 der et utal at muligheder. Dette objektive vil ofte være valget indendørs så det bør være med blænde 2,8. Det du vil komme til at mangle er et teleobjektiv og det skal man bare gøre sig klart. Det kan du så købe om et par år når du er blevet mere fortrolig med kameraet og især dine behov.
Jeg startede i sin tid med et eos 350D og en 17-40 med blænde 4,0. Det var et rigtig godt objektiv men ikke super godt indendørs og heller ikke godt når noget var bare lidt langt væk. Jeg opgradere med et 70-200 2,8 IS og det sidder næsten hele tiden på mit kamera den dag i dag. Jeg har også andre objektiver men 70-200 sidder på 80% af tiden 17-40 15% af tiden og de andre omkring 5% af tiden. Nu lyder det som om at du bare kan købe et teleobjektiv. Du skal bare være opmærksom på at det koster spidsen af en jetjager hvis du skal kunne bruge det lige så bredt som jeg gør og mine fotointeresser nok er lidt specielle. Jeg tager ikke mange familiebilleder, indendørs, fester osv. Gider i det hele taget ikke tage billeder af mennesker :-)
Men mit råd er du finder et godt objektiv i mellemområde og finder dig i de begrænsninger det giver dig. Senere kan du købe til og det gør de fleste
Emil