I anledning af julen!
En ung mand ville købe en julegave til sin forlovede. De havde ikke kendt
hinanden særlig længe, så efter moden overvejelse besluttede han, at et
par handsker ville være passende. Det var ikke alt for romantisk og ej
heller for personligt. Den unge mand fulgtes med sin forlovedes søster til
Illum, hvor han købte et par flotte hvide handsker med pelsfoer. Søsteren
købte et par smarte minitrusser til sig selv, men da ekspedienten pakkede
varerne ind, kom hun til at give dem de forkerte pakker. Søsteren fik
pakken med handskerne og den unge mand pakken med minitrusserne.
Uden at checke indholdet sendte den unge mand pakken til sin forlovede med
følgende brev:
"Kære...
Jeg har valgt disse, fordi jeg har bemærket, at du ikke plejer at have
nogen på, når du går ud om aftenen. Hvis det ikke havde været for din
søster, havde jeg valgt nogle lange med knapper, men hun har altid korte
på, som er lette at tage af. Jeg synes selv, at farven er smuk og
ekspedienten som solgte mig dem, viste mig et par, hun havde haft på de
sidste 3 uger og de var næsten ikke snavsede. Jeg fik hende til at prøve
dine og hun så virkelig smart ud. Jeg ville ønske, jeg var hos dig, så jeg
kunne give dig dem på første gang, så inden andres hænder kommer i kontakt
med dem. Når du har taget dem af, skal du huske at puste i dem, før du
lægger dem væk, da de naturligvis kan være lidt fugtige, efter du har haft
dem på.
Tænk nu på, hvor mange gange jeg vil kysse dem i de kommende år.
Jeg håber, du tager dem på, når vi ses fredag aften.
Med kærlige hilsner...
P.S.: Den sidste nye mode, jeg har set, er at bukke kanten lidt ned, så
man kan se lidt af pelsværket."
Så, husk at pakke rigtigt ind.
Med venlig hilsen
Pelle