Side 2 af 2

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 28 okt 2010 22:45
af Frank_Rasmussen
Flemming DJ » 28 Oct 2010, 13:26 skrev: Fyret kan sagtens følge med, hvis det får lov, men jeg kan jo kun justere mængden (%) af piller vs. luft (med andre ord indfødning af piller i.f.t. den aktuelle effekt) OG maxeffekten generelt (altså hvor meget blæs, der ydes).

Skal jeg mon prøve med større bål (flere piller) og mindre propel (maxeffekt)?
Jeg har vist lidt svært ved at vænne mig til begrebet i din styring, om et procentforhold mellem piller og luft. Jeg kan godt se, at der er anvendeligt; men er det et vægt- eller et volume-forhold, som man udregner i procent?

Hvis du har en manual til styringen, står begrebet 'mætning' så omtalt i den?

'Mætning' regnes i min styring, som procent af tiden, hvor den ekstern snegl kører. M.a.o. betyder en mætning på 3%, at i løbet af 100 sekunder vil den ekstern kører i 3 sekunder. Jo højere mætning, jo flere piller...

Den anden hoved-procentsats, som min styring anvender, er ydelsen. Man indtaster en minimum mætning og en maximum mætning. Minimum mætningen svarer så til en ydelse på 10% om maximum mætningen til en ydelse på 100%

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 29 okt 2010 13:43
af Flemming DJ
Jep.

Brændsel/luft % er et udtryk for, hvor længe sneglen kører ved fuld effekt: F.eks. er 10% (standardindst.) 10 sek/100 - det reduceres så i streng sammenhæng med blæserhastigheden, f.eks. vil den så køre 5 sek/100 ved 50% effekt.

Den anden justering "Maxeffekt" bestemmer, hvor hurtigt blæseren må dreje rundt.

Så den første er vel en "mætningspct".

Det lader med andre ord til, at vi må leve med lidt pillenedfald eller lave en mekanisk løsning, der hegner bålet inde. Hmmm.

Men, der er helt klart noget, der tyder på, du har ret i, at vi har haft et kæmpe overskud af luft tidligere. Synes ellers ikke 25000 indfyrede kWh i fyringssæsonen til opvarmning, vand og spild/virkningsgrad til de godt 100 m2 er voldsomt i.f.t. isoleringsgraden. (Ca. 250 kWh/m2/år, og huset er isoleret med kun 70 mm leca på helstensydervægge og ca 150 mm på etageadskillelsen (loftet)).

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 29 okt 2010 19:11
af Frank_Rasmussen
Okay, så er din 'Brændsel/luft %' det samme som min mætning ved 100 % ydelse, eller omregnet til menupunkt i http://www.scotte.dk/getdoc.asp?id=81&m ... 8DD92EF23E: Side 5 Mætninger/'Høj ydelse'.

Jeg har på fornemmelsen, at dit 'Maxeffekt' svarer til mit (på side 6 af manualen) '...drifteffekt'/'Max drifteffekt'.

Hvis du har brugt 5,5 t piller sidste sæson, så synes jeg nu heller ikke, at det lyder slemt, sammenlignet med mit, selvom det vist er nærmest umuligt at sammenligne al for direkte. Men måske kan vi få begge forbrug endnu længere ned :)

PS: De få spildte piller udover kanten betyder nok ikke meget driftøkonmisk...og det gør sikkert også, at asken lettere forsvinder fra herden...

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 29 okt 2010 19:40
af Ulrik
Frank, jeg tror der gik et eller andet galt med dit link.

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 29 okt 2010 19:46
af Frank_Rasmussen
Ups, ja. Har rettet linket. Tak.

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 31 okt 2010 16:01
af Flemming DJ
Frank_Rasmussen » 29 Oct 2010, 19:11 skrev:Okay, så er din 'Brændsel/luft %' det samme som min mætning ved 100 % ydelse, eller omregnet til menupunkt i http://www.scotte.dk/getdoc.asp?id=81&m ... 8DD92EF23E: Side 5 Mætninger/'Høj ydelse'.

Jeg har på fornemmelsen, at dit 'Maxeffekt' svarer til mit (på side 6 af manualen) '...drifteffekt'/'Max drifteffekt'.

....

PS: De få spildte piller udover kanten betyder nok ikke meget driftøkonmisk...og det gør sikkert også, at asken lettere forsvinder fra herden...
Det, tror jeg, du har ret i.

Nå, har lige prøvet at baske op til 100% med bålet på 5%, som det har stået på et par dage nu. Så var der røg op af røret; ergo ned med mætningen/blandingen/brændsel !

Der er så også røget nogle flere piller ud over kanten de sidste dage. icon_frown.gif
OG bålet ser ud til at være vokset en del...

Brændsel/luft har sq nok alligevel ikke været helt skæv, så..... Asken var jo også fint grå-mørkegrå. :oops:

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 01 nov 2010 12:38
af Flemming DJ
Hmm...

Efter mere end ½ døgn med 2,5% brændsel/luft, kørte jeg dyret op på maxydelse, og efter et par minutter kom der sq en anelse røg !

Ned på 2,2% - tilsyneladende ingen røg. Så nu prøver vi lige det og ser, om den kan holde dampen oppe med 40% max.

Nu er det vel ikke sådan, at den smule røg, der kommer, når jeg "drejer op" på maxydelse, kan skyldes noget sod eller evt. vand, der damper af, fordi fyret har kørt med lav ydelse nogen tid inden?

Det er jo nok bedst med lidt for meget blæs (højere ydelse) og en smule pillespild for at holde varmen end for mange piller og medfølgende sod, eller hur??? sarcastic.gif

Re: Nedfald af piller/neddrosling af effekt/for lav temperat

: 02 nov 2010 11:38
af Flemming DJ
Hmm... nu må jeg så konstatere, at korrekt "mætning" i.f.t. synlig røg får bålet til at "brænde tilbage", og når det kommer længere tilbage i brændkammeret end ca. halvvejs, får det tilsyneladende mindre luft.

Der sidder nemlig en række lufthuller yderst, og der skal bålet åbenbart nå ud. Det kan så muligvis forklare både problemet med at holde kedeltemperaturen ved 40% effekt og røgudviklingen ved maxeffekt, hvis bålet reelt har været for langt inde og derfor fået for lidt luft. Det var nu osse et møj bette bål. :P

Så nu er vi i praksis tilbage ved udgangspunktet; nemlig 2,8-3% mætning. Hmmm.... :roll: