Stoker Pro

Det med frostsikring via pumpestyring har været oppe og vende før.

Jeg vil ikke anbefale det og benytter ikke min af følgende grund (ved vacuumfangere):

Pumpen startes af temperaturføleren i manifolden i fangeren, når den nærmer sig frysepunktet. Men hvem siger der ikke allerede er frost et andet sted, fx. kobberrørene? Der kan jo hurtigt sidde en halv meter rør i uopvarmede omgivelser i en almindelig tag-opstilling.

Der er en forholdsvis god volumen vand i manifolden og den er skummet godt ud, så den er godt isoleret. Den taber altså varmen langsomt.
I til- og afgangsrør er der en meget mindre mængde varme lagert og sikkert heller ikke så godt isoleret, så de taber varmen hurtigere.

Det vil sige at dine kobberrør kan fryse til, mens der måske er + 8 grader i manifolden. Og når først røret er proppet til kan pumpen kører alt det den vil, manifolden fryser alligevel... Og det kan komme til at gøre godt ondt i baglommen.

Og prøv at tænke tanken her: En januarnat fryser til- og afgangsrør, men fangeren klarer sig igennem uden at tage skade. Nu står solen op på en bragende sne-solskinsdag. Hvad sker nu? Der er ikke forbindelse ned, så hvor skal udvidelsen af vandet blive af? Må håbe proppen giver sig!..

Hej
God pointe der, jeg vil også mene at det med at holde frostfrit med varme, er da ren tilsætning, der må da ryge ret meget varme til at holde såden en fætter frostfri med f.eks sådan en vinter vi lige har haft.
Så enten glykol i anlæget eller tøm skidtet når frosten gør sin indmarch, så er man på den sikre side.

Hej!
Ja både og! For vakuum rørs anlæg er jo super isolerede i forhold til plane fangere! (hvis det vel og mærke er typen hvor væsken ikke er nede og vende i et rør nede i selve vakuumrørene). Så det kan ikke være meget energi der skal bruges for at holde dem frostfri
Men kunne egentlig være sjovt med nogle beregninger på det?

mvh thoken

Beregninger?

Fakta er da bedre.

Hvis man har en god styring, kan den vise hvad ydelsen er.
Hvis man bruger frostsikring, vil den måle en negativ ydelse.
Derfor hvis nogen har haft vand i systemet, sikret det via styringen og har data liggende i deres styring, som de kan trække ud, kan de se hvad totalen var før frostsikringen gik i gang, og hvad den var efter solen begyndet at varme fangeren op, og sikring ikke længere var nødvendigt. De kan også aflæst, hvor tit pumpen startede op.

Er der nogen der har lidt fakta?

Walder

Ja det er jo lige det.

Men jeg vil nu helst være sikker, og sikre det til minus 20-25 grader.

Det varme vand nåede op på 60 grader i dag, i hele beholderen. Og så havde jeg endda en radiator kørende på lav blus på badeværelset.

Hej
Med hensyn til frostsikring af anlæg med frostsikrings funktionen i styringen så mener jeg risikoen for at få frostsprængning er relativt lille, såfremt man har isoleret sine rør ordentligt. Hvis man derimod ikke har isoleret rørerne visse steder, f.eks ved til og afgang, ja så er risikoen meget stor med deraf følgende skade på fangeren eller rørføringen.

Mængden af vand i manifolden på sådan en fanger er nu meget lille, ca 1 liter og i et 15 mm rør er der ca. 0,7 liter vand per meter så der er ikke den store forskel på vandmængden der skal nedkøles. Med hensyn til en evt. isprop som vil kunne blokere og få fangeren til at koge, er sandsynligheden meget lille idet kobberet jo leder varmen rigtig godt og isen vil derfor smelte længe inden at man vil få kogning, hvis man vel og mærke ikke har et uisoleret sted langt fra fangeren. Hos de fleste vil rørføringen formentlig hurtig gå ind gennem taget hvor rørledningen jo vil have ekstra beskyttelse.

Med hensyn til forbrug af varme til frostsikringen så vil der jo her være det samme gældende som for de centralvarme rør man har liggende i sin skunk eller lignende uisolerede steder, bare med den forskel at temperatur diferencen her vil være meget mindre idet det vand der pumpes rundt bør have samme temperatur som det kolde vand der kommer ind i ens varmtvandsbeholder ca 4 grader hvor centralvarmevandet er 60-70 grader. Hvor mange ofrer egentlig en masse tanker på det tab der er i rørsystemet på et velisoleret centralvarmesystem?
Hvis man vil bekymre sig om tabet i solfangerkredsen, vil jeg mene at man vil kunne hente væsentligt flere Kwh ved at efterisolere centralvarmerørerne som sikkert tillige er langt længere end rørføringen til solvarmen.


Jeg har selv kørt en hel vinter med frostsikring og samtidig haft logning af den producerede mængde varme. Jeg har på intet tidspunkt registreret at styringen har målt negativt varmeproduktion, så deraf mener jeg at kunne konkludere at forbruget af varme må have været under ½ Kwh per nat, da styringen ellers skulle have registreret forbruget.

mvh.

Godt svar Bjarne.

Skal lige sige at jeg ikke bruger kobber rør på min rør førring. Men bruger rustfri stål rør, som er fuld isoleret som dem her http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?Vie ... 0373743326

Let off-topic, men kan det mon passe, at min styring ikke kan måle de negative kilowatt?

Jeg har kørt hele vinteren med frostsikring, som er 10 % fuld styrke på pumpen.
Hvis den skulle køre hele tiden vil den bruge 3,6 watt * 24* 30= 2592Watt
(men den kører ikke helle tiden)
Det koster så ca. 2,5 KW, eller ca. 5 kr. at køre en måned, og det kan man jo ikke købe meget frostvæske for.
Det er rimelig godt isoleret, så varmetabet er minimalt.

Flemming DJ » 03 Jun 2010, 22:08 skrev:Let off-topic, men kan det mon passe, at min styring ikke kan måle de negative kilowatt?

Ja