Side 2 af 2

Re: Ekspantionsbeholder

: 19 mar 2009 20:45
af danni-nielsen
Ja det var jo også en mulighed, og nok også den mest sandsynlige.

Re: Ekspantionsbeholder

: 19 mar 2009 20:56
af hoejbenn
Jeg havde jo, som sagt, også luret på om ikke det skulle være en frostsikring. Da vi flyttede ind var der kun sparsomt isoletert, lidt gamle dyner og lign. der var omviklet med selvbindergarn! og ekspan. beholderen havde intet. Men det vil sige, at jeg kan droppe returrøret. Beholdern er isoleret med skum, og bliver lige viklet med det glasuld der ligger deroppe, og så den globale opvarmning osv, så mon ikke det går.
MVH
Steen
PS. fandt lige et billede af en beholder, bemærk det elegante udluftningsrør der forhindrer hævertvirkning.

Re: Ekspantionsbeholder

: 19 mar 2009 22:39
af kaptajnen
Jeps, det ser nice ud!

Hvorfor at selve udluftnings Tee'et er et stykke nede kan jeg ikke helt gennemskue om det er bedre og forhindrer mere sprutten af vand ud i en spidsbelastning end at der sad et Tee oppe ved udtaget, men flot håndværk er det i hvert fald!

Re: Ekspantionsbeholder

: 20 mar 2009 16:46
af Ernst Drastrup
Det ser ud til den beholder du har, det er én med en varmeslange i, for at ungå frostdannelse.
Du behøver ikke én med varmeslange.
Det er nok at føre stigerøret lodret op langs beholderen, ud for ca. bunden af beholderen sætter du et T. stykke, - i "maven" af dette T. stykke skruer du en vinkel 92 et såkaldt "pibehoved" og det skal pege nedad, ca 10- 12 cm. her går du vandret ind til ca. midten af beholderen, og går videre op i selve beholderens stuts, som sidder i midten af bunden på den.
Det danner en slags vandlås, men i det her tilfælde kaldes det en varmelås. Nu vil varmen ikke gå op i beholderen, men den går op i det lodrette "stigerør" ved selvcirkulation.
Den stuts der sidder oppe i siden ved øverste kant går ud og skal bruges til overløbsledning, som skal føres til synligt gulvafløb.

På samme måde som du lavede varmelåsen, laver du også her på overløbsrøret, først et pibehoved ind i beholderen, så et kort (ca. 10 cm.) nedadgående rør og svinger ud i et T. stykke i et lodretgående rør. I toppen af dette rør, laver man en "spadserestok" en slags returbøjning, som skal gå lidt op ca. 5 cm. over toppen af beholderen. I bunden af T.stykket fortsætter du ned til et synligt gulvafløb.
Sådan står der i beskrivelsen af varmeanlæg.
Stigerøret skal være mindst 3/4" til kedler i størrelser op til 5 m2. varmeflade. Der må ikke findes hverken ventiler eller pumper eller lignende på stigerøret, det skal have en jævn stigning hele vejen op til beholderen, ingen nedadgående rør.

Jeg kan prøve vedhæfte et diagram, hvor sådan en beholder er monteret. Om yderlige oplysninger måtte ønskes, sender du bare en mail til.: mailernst@mail.dk
Jeg forstår ikke denne teknik, at svare på privat besked.

Re: Ekspantionsbeholder

: 21 mar 2009 12:11
af hoejbenn
Det ser spændende ud!, man får fordelen som ved en lukket eks.behold. nemlig, at der ikke kommer ilt i systemet med tæringer til følge. Mit hus er meget gammelt, og formeret ved knubskydning, Badeværelse og fyrrum er tilbygninger, og afløb fra køkkenevask sker gennem et rør i muren og ned i en kloakbrønd, så det vil være sin sag at føre overløb fra eks.behold. til gulvafløb. Det vil koste blod, sved, og tårer :cry: . Et andet spørgsmål er, om man ifølge det nye bygningsreglement SKAL montere det efter de nye regler? Men det med "låsene" skal prøves :great: .

MVH

Steen

Re: Ekspantionsbeholder

: 21 mar 2009 12:26
af Ernst Drastrup
Hva så med at føre overløbsrøret ned på bryggersgulvet, er der ikke en eller anden form for afløb.??
Det skal bare være sådan, at du kan se, hvis der kommer vand ud denne vej, f. eks. ved en defekt v.v.beholder, og du har også brug for det, når du fylder anlægget op.
For din egen skyld synes jeg ikke, du skal føre det ud på taget, som mange gjorde i gamle dage, der skete til tider det, at det frøs, og derved blokerede udløbet, så gik det galt med sprængte radiatorer til følge.
Det er formuleret i vedtægter for mindre varmeanlæg, at overløb skal føres til synligt gulvafløb, og det ved skorstensfejeren udmærket, så måske skal du spørge ham, for han skal jo godkende anlægget inden du tænder op.

Re: Ekspantionsbeholder

: 21 mar 2009 13:41
af kaptajnen
Jeg har nu afløb fra ekspansion og overtryksventil på VVB i en spand og det har skorstensfejeren ingen indvendinger imod...

Re: Ekspantionsbeholder

: 21 mar 2009 15:24
af Ernst Drastrup
Jeg har også været ude for, at en "perlegrusmekaniker" selv lavede sit varmeanlæg, hvor han satte en spand under overløbsrøret oppe på loftet. En dag, hvor fruen i huset tændte op, glemte hun at lukke den nederste låge på kedlen og fyldte kedlen op med en gang tørt træ, resultatet blev, at kedlen kogte og vandet sprøjtede ud i spanden, som slet ikke kunne rumme alt det vand der kom, med en stor vandskade til følge, som forsikringen ikke ville betale noget til, eftersom det ikke var udført efter reglerne.
Så der er flere ting i denne lille sag.
ERGO, - det bør laves forsvarligt.

Re: Ekspantionsbeholder

: 21 mar 2009 16:27
af Ulrik
Ernst har ret.
Jeg har selv oplevet overkog 2 gange med den gamle stoker.
Og lad mig bare sige at jeg er glad for at det skete i et rum med afløb og hældning til dette.