Side 2 af 2

Re: Forslag til opvarmningstype

: 13 aug 2008 01:39
af MichaelK
Søegaard skrev:Hej Lucky Lupo.
Når du før har haft fjernvarme synes jeg ikke det er en god ide at skifte over til en stoker, den skal passes i hoved og r.. hver dag når det er sæson for fyring.
Piller i magasinet, aske ud engang imellem, rensning af røgkanaler og rør en gang imellem, hvad er temperaturen på frem og tilbageløb, hvad er røgtemperaturen m. m.
At være den lykkelige ejer af en stoker, er som at have en baby der aldrig bliver voksen ! ! !

...

Mvh Henning

Sikke en masse negative ting om stoker/pillefyr du fik lukket ud der :? - Og du har ret et lille stykke hen ad vejen. Men....
Der findes efterhånden masser af brugervenlige pillefyr på markedet. Af brugervenlige funktioner kan jeg nævne:

- Modulerende drift.
D.v.s. fyret selv regulere ydelsen efter husets varmebehov. Altså ingen "roden rundt" med indstillinger.

- Eltænder og Automatisk tænd/sluk.
Du skal altså ikke selv tænde op.

- Automatisk rensning.
Dette gør at en gennemgående rensning, kun er nødvendig en gang imellem. 1-2 gange i sæssonen.

- Automatisk askeudtag.
Er askebeholderen stor nok. Ja, så kan man nøjes med een tømning pr. fyringssæsson.

- Automatisk opfyldning af pillebeholder.
Har man en tank med piller til en hel sæsson, så køber man kun een gang om året. Og skal ikke engang selv huske at fylde på.

Og dertil en række ekstra funktioner/tilbehør, der gør vedligeholdelse og drift enklere, nemmere, og meget brugervenlige.

Bagsiden er åbenlys. Brugervenlighed koster. Et anlæg med ovenstående funktioner/muligheder koster nemt 50-75.000,-
Det jo noget andet end en pillebrænder til 25.000,- Men Vi kan jo til tider være nogle rigtige luksusdyr, der ikke gider
at bruger alt for meget af vores sparsomme fritid, på det der pillesvider pjat. Det skal køre, og blive ved med det.

Nu har jeg jo så luret dig, kære Søegaard, Du er til olie, rapsolie vel at mærke. Dig om det. Men er har Du valgt rapsolie ud
fra din opfattelse af pille/stoker som værende problematisk, og til tider besværligt. Så har Du kigget de forkerte steder.

Nuvel, der er da også økonomiske hensyn at tage i forhold til valg af opvarmningsform. Vi kan hurtigt blive enige om, at
investeringen i en rapsoliebrænder, er både billigere og mere enkelt at forholde sig til. Men med den prisforskel, der trods
alt er mellem rapsolie og træpiller, så synes jeg godt man kan forsvare at investerere i en pillebrænder, hvor brugervenlig-
heden er et nøgleord. :great:


Mvh.

Re: Forslag til opvarmningstype

: 17 aug 2008 17:13
af LuckyLupo
Hej alle pillebrændere,

Her, efter ca. 1½ måned efter mit første spørgsmål omkring opvarmningsform af mit lille hus, vil jeg gerne følge lidt op.

Der kommer nok lidt sure opstød - og det er IKKE for at hænge nogle ud!


Jeg hælder nok stadig mest til piller, men...

* Jeg har kun kendskab til eet danskproduceret pillefyr der er selvrensende, og det er Passat Multiheat 149. Dette fyr koster omkring 60k kr. inkl. moms + montering. Virkningsgraden angives til maksimalt 91,2%.

* Titanheating's BioWin BWE100U ligger stadig højt på ønskelisten, idet dette er selvrensende, har høj virkningsgrad (op til 95%) og kun skal askeskuffetømmes for hver 4ton piller. Men prisen, pheuww, 56k + moms + montering. Og i grundprisen følger der ikke engang kedelshunt og fremløbspumpe med.

* Med en tekst lignende mit første indlæg, har jeg spurgt http://www.hedestoker.dk om forslag til opvarmningform. Hedestoker har valgt ikke at svare.

* Biotech Toplight har også været overvejet grundet lille installationsareal. Der er dog intet magasin i dette fyr og kræver derfor pillesug & tank. Fyret forhandles af Ecoteck, hvilken ikke har ønsket at svare ved pris&teknik-forespørgsler med en tekst svarende til mit første indlæg. En pris på dkr. 68500 inkl. moms for Biotech Toplight er dog senere fundet ved http://www.vvsweb.dk.

* Ved P&H-energy har jeg 3 gange spurgt til pris på deres fyr PH12Kompakt via formular på deres hjemmeside. Det lykkedes aldrig at få prisen herigennem, hvorfor en opringning med nød og næppe kunne fremstampe en straks-her-og-nu-pris på dkr. 42k + moms. ("Det er lige-nu-pris, prisen på stål stiger konstant")....? Fyret er ikke selvrensende, men har en høj virkningsgrad.

* Henvendelse til centralimportør, samt to lokale certificerede installatører af Viessmann-pillefyr har endnu ikke medført at jeg ved hvad prisen på et Viessman Vitolig 300 9,9kW med manuel fyldning skal koste. Jeg har ventet i sammenlagt 6 uger (!!?) på at få en vejledende listepris på et sådan! Een af de lokale certificerede installatører proklamerede overfor mig at der stort set ingen prisforskel er på det samme Viessman-pillefyr om det er købt i Danmark eller Tyskland; Men hold da helt op hvor fik han travlt med at skrive, da jeg viste ham en tysk hjemmeside (http://www.3-liter-heizung.de/), hvor et 15kW Vitolig 300 kunne købes til omregnet dkr. 49k inkl. moms og levering til dansk/tysk grænse. :shock:

* Det er min bedste overbevisning af Windhager/BioWin/Biotech/Hoval/Viessmann baseres på samme teknik fra østrigske Windhager


Så erfaringerne:

* Det er noget nær umuligt at få oplyst priser på pillefyr i Danmark - og så alligevel, er der noget der indikerer at det samme fyr er ca. 25% dyrere i Danmark, sammenlignet med Tyskland.
* Udvalget at danskproducerede, selvrensende pillefyr er yderst begrænset
* Windhager, og costumiserede varianter heraf synes at fremvise ekstrem høj kvalitet. Indikationerne viser dog også at reservedelene til disse fyr er temmelig dyre.
* Forhandlere og installatører er direkte dårlige til at reflektere på kundehenvendelser :evil:


Olie- og gasfyr er dømt ude.
Jeg genovervejer jordvarmeanlæg, idet der er tilkommet et par anlægs- og købsmuligheder
Intet opsat varmesystem, endnu, og fyringssæonen nærmer sig.... :(


/Claus

Re: Forslag til opvarmningstype

: 17 aug 2008 20:01
af søren ø
Hvor kommer du fra

Re: Forslag til opvarmningstype

: 18 aug 2008 18:05
af LuckyLupo
Hejsa,

@søren ø
Sønderjylland.


/Claus

Re: Forslag til opvarmningstype

: 18 aug 2008 19:44
af Jobak
Uden at spille helt tosset, vil jeg påstå at køb af pillefyr til 79m2 bolig er tåbeligt.. (men det er nok mig??)
Hvis du overhovedet har betænkeligheder med at der er "lidt besvær" med den daglige drift, ville jeg personligt overhovedet ikke kigge på pillefyr.
Hvad med noget solvarme og en varmepumpe til resten af året ?
Er fjernvarme en mulighed ? (Du skrev et eller andet om det i dit første indlæg.)

Re: Forslag til opvarmningstype

: 19 aug 2008 17:48
af LuckyLupo
Hej Jobak,

Jeg vil da meget gerne have om du kan forklare hvorfor et pillefyr er 'tåbeligt'?

- Nej, jeg har ikke adgang til fjernvarme
- Ja, jeg bliver med stor sandsynlighed ejer af en solfanger på et tidspunkt
- Varmepumpe: Det bliver _rigtig_ dyrt i anlæg hvis det skal generere varmt brugsvand, så måske, lad os se, årsvirkningsgrad??, ....

Kigger du på alle de fyr jeg har nævnt i sidste indlæg, vil det ses at stort set alle er selvrensende og kun skal have tømt askeskuffe for hver 4. ton afbrændt træpiller. Jeg mener 'besværet' kan henlægges til ca. 1 gang om året (hvis der ses bort fra pillepåfyldning).

Og sådan bare til eftertanke:
Jeg har efter bedste evne tydet effekten på en MEGET slidt mærkeplade på det nuværende fastbrændselsfyr til 21.000 Kcal. Omregnes dette, bliver det til et 24kW fyr (!+?). Regnes virkningsgraden med (~60%), havner jeg på noget der svarer til 15kW boligvarmeeffekt.



/Claus

Re: Forslag til opvarmningstype

: 04 dec 2009 19:36
af stenstrup
Hvad med jordvarme???