triumph skrev:
Hvor mange måneder er der undervisning ?
(jeg er fuld ud bevist om at det meste er selv studie, men når undervisningen begynder i september, og der er eksamen i november. Så skal man jo være i folketinget for at få ligesåmeget ferie)
Jeg havde undervisning fra 1/9 til 11/11. Fra da af og frem til nu har jeg taget 6 eksamener, 60 sider sammenlagt fordelt over 3 projekter , to mundtlige forsvar og en 5 timers skriftlig prøve - jeg havde fire dag studiefri i julen, og tager fire dage nu - hvorpå møllen så kværner videre igen.
Når man ikke har undervisning, så skal man deltage i vejleder-møder - eksamensforberedelser er selvstudier, ofte i grupper. Jeg vil anslå, at jeg i de virkelig hårde uger har brugt 70 timer alt inklusive og i de mildere uger 28-30 timer. Og der er flere hårde uger 40t+ end milde uger.
Dertil skal lægges studiejobs som i snit lader til at være 6 timer om ugen, når der spørges ind til det - de 6 timer er dog oftest noget ujævnt fordelt, da de fleste tager flest timer i deres lange sommerferie. Det er langt de færreste studerende der kan klare sig for en SU på 5k om måneden, så studiejob er nødvendigt - og godt for den sociale forståelse efter min opfattelse.
For mit eget vedkommende, da jeg ikke får SU har jeg ikke haft rigtig ferie siden jeg startede i september 2013.
Elitestudenterne klarer sig måske med mindre tid, men som oftest tager de tutor og mentor roller på sig - det giver ok løn og kan være en vej ind i en akademisk karriere. Og så kommer det jo os andre almindelige studerende til gavn.