Tak for de mange gode inputs. Det hjælper mig virkelig meget i min beslutningsproces.
C2´eren som vi var interesserede i blev desværre solgt til anden side.
Idet huset er sat til salg vil vi helst ikke kaste os ud i et meget dyrt anlæg. Derfor er vores maksimum på ca. kr. 20.000. Olietanken er tom, og vi skal derfor alligevel bruge 10-11.000 på at fylde det op. Derfor giver det rigtig god mening at bruge pengene på pillefyr istedet. Så kan det måske også komme en evt. køber til fordel - og vi har måske endnu et salgs argument
Vi har aftalt med skorstensfejeren at han kigger forbi på fredag. Indtil videre har han oplyst, at de ikke kasserer installationen, alene pga. skorstenen. Han nævner at der skal være afløb i fyrrummet, og væggene ikke må være brandfarlige. Vi opfylder begge punkter.
Skorstensfejeren nævnte også at vi ikke skulle være bange for at købe de billige fyre. Dog uden nærmere definition.
Grunden til at vi kiggede på stroker var alene baseret på at vi gerne ville have muligheden for alternativ brændsel. Det virker dog ikke til at være velovervejet fra vores side. Vi har reelt set ikke behov for at fyre med andet end piller, med mindre der kommer en afgift i fremtiden
Vi overvejer nu at vælge et nyt pillefyr, idet vi simpelthen ikke kan blive kloge på, om hvorvidt et gammeltfyr må sættes op. Næsten ingen af dem der sælger brugt, har en ide om, hvorvidt de efterlever de nye regler om klasse 5.
Vi har ellers vist interesse for et Baxi Multiheat 2,5 og Biomax 18. Ingen af dem står på teknologisk instittuts liste over godkendte.
Vi overvejer om vi ikke skal købe et nyt som f.eks. Passat C2+, og har kigget på følgende tilbud:
http://www.hedestoker.dk/4054_c2_traepi ... 23_kw.html
Tror dog at vi skal have fat i forretningen, idet prøvningsattesten på fyret er fra Tjekkiet som i nævner. Er i tvivl om hvorvidt den er gyldig i Danmark.
http://www.passat.dk/UserFiles/File/Pr% ... 202013.pdf
Er glad for at høre at TheisM fik den godkendt. Jeg må ligeledes spørge skorstensfejeren om han ser nogen udfordring.
Hedestoker skriver at de yder et tilskud til pillefyret. Ved ikke om det er en slags salgskampagne, eller om de blot mener energitilskudet man kan opnå via energiselskaberne.
Under alle omstændigheder tager jeg gerne imod besparelsen. Jeg søgte i sidste uge energitilskud på skifte fra oliefyr til pillefyr hos Dong. De er nu vendt tilbage med et tilskud på kr. 1048 - hvoraf de skal have kr. 120 i administrationsgebyr. Det er meget i underkanten af de eksempler jeg ellers har set.