Rørisolering - "selbst gemacht"
Istedetfor at anvende Rockwool eller glasuld, kan jeg anbefale Knauf. Knauf er meget sejt og næsten ikke til at rykke fra hinanden - alligevel kan man godt hive totter ud uden at det hverken støver, begynder at klø eller give hoste - ja man kan sågar stikke næsen helt ind i det og nærmest dufte lidt rosiner.
Køb f.eks en 45 mm rulle og skær (brug ikke isoleringskniv, men en alm. skarp køkkenkniv uden bølger) f.eks nogle bånd på ca. 10 x 96 cm. Man kan også skære en kage af fra enden af rullen og så evt. dele den op i mindre håndterbare stykker på 2 - 3 meter eller mere - alt efter hvad man nu skal bruge det til.
Isoleringsbåndene kan nu rulles skråt udenpå rørene, gerne med overlæg og fiksering vha. ståltråd el. lign.
Til kryds, cirkulationspumper, mm. kan man lave nogle U-formede kramper i ca. 2 mm ståltråd til fiksering, som blot stikkes ind i Knaufen, når den er viklet rundt om - start med et overlæg til fiksering og fortsæt så rundt og afslut med en krampe. Rammer man ikke lige den helt rigtige afdækning første gang, kan man bare pille knaufen af og begynde forfra et par gange.
Man kan også skære bredere stykker til større rørdimensioner (f.eks udluftning, varmeslanger, skorstene mv.) og så nærmest sy dem sammen vha. ståltråd - lidt ligesom manchetknapper eller med overlæg og fiksering vha. snoet ståltråd - lidt nemmere hvis man er flere om det
Knauf er så stabil og sej at man f.eks til isolering af gulvvarmeshunte, bare kan hæfte en måtte fast på væggen ovenfor med en alm. hæftepistol - eller bedre med en liste og så lade måtten hænge løst nedover - evt. med ekstra stykker stoppet ind eller fastgjort ved enderne.
Til buffer- og akkutanke kan man købe nogle tykkere ruller og skære dem i passende længder til at hænge ned over begge sider - evt. med et tykkere lag indenunder på toppen.
Knauf kan også fås i proffesionel kvalitet til rørisolering - se mere her:
http://www.knaufinsulation.us/default.aspx