Side 2 af 7

Mangel på korn

: 02 aug 2007 22:49
af Klaus
Jeg har det fint med at fyre korn da det er noget af det mest co2 neutrale der findes, træpiller er jo tit fragtet 100 til 1000vis kilometer med diesel..

: 03 aug 2007 02:23
af BVMP
Jeg brænder også korn uden søvnløse nætter. Kører selv 14 km for at hjembringe til 30 dages varme. Hvor meget der er brugt af landmanden til at få det hus ved jeg ikke. Men det er nok begrænset.

Men et læs træpiller der er kørt på lad fra Polen til Dk er nok en væsenligt større fare for vores klode - også med regnet dem der mangler korn eller andet at spise.
De fleste steder hvor der mangler mad er der også en stor mangel på træer.
Fordi man der bruger brænde/træ til madlavning - ingen træer til at holde på fugten = ørken & ørken = ingen afgrøder! Så den onde cirkel er igang.

: 03 aug 2007 14:46
af sandhagegaard
Servteqh skrev:
I vores iver for at spare på varmeudgiften snubler vi over vores ben for at spare penge her og nu.
Måske det ville være billigere at isolere vores boliger meget bedre, og lade centrale kræfter om at levere energi under rene og kontrolerede former.
Jeg tvivler nu stærkt på at der nogensinde kan blive vilje til at varmeværker centralt, der så skal levere varme, også til os, der bor 4 km uden for nærmeste by med kun 2 andre huse på vejen. Det kan da aldrig blive en bæredygtig løsning. Jeg brænder gerne korn, hvis det kan betale sig.
Afrika har nogle ganske særlige problemer, og løsningen er ikke at sende korn dertil. For har de mad til den dag de skal så kornet, hvorfor så så det? Det er spørgsmål om hele holdningen og den er altså fra hånden til munden, uden tanke for hvordan det nu skal gå om 3 mdr. eller ½ år frem.

: 04 aug 2007 08:57
af liagro
Hej
På de danske brak marker kan der avles energi korn nok til at sende en god del af de danske olie fyr på pension, dette ville ville også være et seriøst bedrag til politikernes ønske om at vi alle skal sparer 1 ton co2, så længe der er brak marker har jeg ingen kvaler ved at fyrer med korn, skal vi også indrage alle skove og sports pladser moterveje m.v. til korn produktion for at sende den til Afrika, det er ikke det de har brug for hvis de skal opbygge en stabil egen produktion som jo bliver ødelagt hver gang der strømmer billig udenlansk overskudskorn ind over grændserne.
Det må da være ligegyldigt hvilket medie man bruger for at oplagre solens energi korn/træ
Hilsen Karsten

: 04 aug 2007 13:11
af Per Krarup Olesen
Hej

Jeg undres lidt over udtalelserne omkring vore kæmpe overskudslagre af korn.
Over de sidste 5-6 år er disse faldet drastiskt på verdensplan og udgør i dag
mellem 17 og 18 % af den samlede verdensproduktion. Tendensen er et stigende
behov selv med en lille stigning i produktionen. Diskusionen bør ikke handle omkring
den lille mængde der bruges til opvarmning i Danmark, men mere det politiske
og moralske signal der sendes til omverdenen.
An. de danske brakmarker bør nævnes at en stor del indgår i naturoprettelse og hvis
disse skulle udnyttes burde dette gøres med et mere effektivt brændsel end korn.
Omkring udtalelserne omkring Afrika hvor det ikke nytter noget kan jeg kun betragte
dette som en dårlig undskyldning for ikke at ville hjælpe. Selvfølgelig nytter det noget.
Og til sidst omkring udtalelsen omkring korn skulle være mere CO2 neutral end træ, så
stemmer dette ikke da der skal bruges energi til både kørsel og udtørring og samtidig
er der ofte tale om udslip af syre/baser fra forbrændingen.
I EU-regi er Danmark det eneste land hvor egen avl af korn må benyttes til opvarmning.

: 04 aug 2007 14:05
af Ulrik
Vedr. overskudslagre så forholder det sig sådan at EU ønsker et lager der svarer til et beregnet 60 dages forbrug.
Når lageret kommer over 60 dages forbrug falder priserne og omvendt.

1. Ikke alt korn har behov for at tørres?
2. Med hvilken energi produceres træpillerne?

Vi snakker Co2 og ikke syre/baser. Når alt kommer til alt og alt medregnes, tror jeg faktisk også at korn ER mere Co2 neutralt.

Selvfølgelig hjælper det at hjælpe i Afrika og de andre sultende lande.
At undlade at afbrænde korn er bare ikke løsningen.
Hvordan vil det hjælpe dem hvis jeg undlod at brænde 10 ton korn af?

: 04 aug 2007 14:34
af eden
Jeg har lige snakket med bondemanden som er igang med at høste, og jeg skal betale 1300kr for hvede.
Men det er vel alligevel billigere en træpiller.

Højlund Mølle her på fyn sælger en træpille af(mig bekendt) top kvalitet, til 1830kr.
Og hvis man siger at træpiller har en bedre brandværdi på 15% bedre end korn.
Ja så hedder regnestykket: 1300*15%=1495kr.
Men kan stadigvæk betale sig eller hvad?

: 04 aug 2007 15:16
af Per Krarup Olesen
Hej igen

Hvad mange måske ikke tænker på er at opbevaring af korn med mindre end 17 % vand altid kræver tilsætning af ca. 1 kg CO2 pr. m3 korn i silo for at undgå uønsket svampevækst. For at sikre hurtig lagring samt undgå et åndingstab kan denne mængde også anvendes ved højere vandprocenter.
Indlagringen afsluttes med, at der tilsættes 2 kg CO2 pr. m3 overskydende plads i siloen for at fortrænge ilten over kornsøjlen.
Skal miljøregnskaber sammenlignes skal alle stoffer medregnes og for korns vedkommende gælder det både syre/baser, CO2 og toxiner fra gødning.
På verdensplan bliver ca 19 % af kornproduktionen tørret mekaniskt, mens den resterende
del forbruger ganske store mængder CO2 grundet lagringsproblematikken.

: 04 aug 2007 15:58
af Claus Birth
Den største CO2 besparelse er at se på sin ejendom, finde ud af, hvor varmetabet er og så få det bragt ned, en sund miljøøkonomi.
Hvad er mest dit og dat? ligegyldige spørgsmål, vælg et miljørigtigt varmeanlæg, men undlad at fyrer for fuglene.
Korn kan anvendes til mange formål, bl.a. afbrænding, generne er dog lettere tæring af kedel samt mere rensekrævende, frembringes på et vækstår.
Træpiller er lidt dyrere, bruges ikke som føde, tager flere år om at blive til råvare, erergirigere end korn, tærer mindre, knap så rensekrævende.

Hver sin smag / lyst.

Claus Birth :idea:

: 04 aug 2007 16:18
af Ulrik
Per Krarup Olesen skrev:Hej igen

Hvad mange måske ikke tænker på er at opbevaring af korn med mindre end 17 % vand altid kræver tilsætning af ca. 1 kg CO2 pr. m3 korn i silo for at undgå uønsket svampevækst. For at sikre hurtig lagring samt undgå et åndingstab kan denne mængde også anvendes ved højere vandprocenter.
Indlagringen afsluttes med, at der tilsættes 2 kg CO2 pr. m3 overskydende plads i siloen for at fortrænge ilten over kornsøjlen.
Skal miljøregnskaber sammenlignes skal alle stoffer medregnes og for korns vedkommende gælder det både syre/baser, CO2 og toxiner fra gødning.
På verdensplan bliver ca 19 % af kornproduktionen tørret mekaniskt, mens den resterende
del forbruger ganske store mængder CO2 grundet lagringsproblematikken.
Hej Per

Jeg er ikke i tvivl om at du har ret.

Diskussionen går på:
"Brænde Vs Spise" korn.

Det du beskriver vil ske uanset om man spiser eller brænder kornet.
Derfor kan man ikke tale om en merudledning af Co2.

Jeg tror også det er en forsvindende lille del af brændselskornet der opbevares på den beskrevne måde.
Mit har været opbevaret i en lade indtil det blev sækket og smidt i min garage.
Mange får det lige efter høst, kørt direkte på eget lager.


Afsluttende kan jeg kun give Claus Birth ret.