Hejsa.
Jeg kunne godt tænke mig, at få efterisoleret skunkene i mit hus.
Det er fra 79 og med ca. 120-150 mm isolering over det meste.
Det flade loft på 2 sal fik 145 mm ekstra isolering i vinters og det kunne mærkes på indeklimaet synes jeg.
Isoleringen i skråvæggene kan jeg nok ikke gøre så meget ved uden at få løftet taget/nyt tag.
Men skunkene kan jo godt efterisoleres, men spørgsmålet er jo lige hvordan.
enten kan jeg jo selv gå igang med isolerings stykker, men jeg frygter det bliver lidt et helvede at få gjort, da det jo er på knæ og albuer hele vejen gennem skunken, da der ikke er meget plads, og hvordan skal man så lige håndtere isoleringen også?
Alternativt kan man vel få blæst noget papir uld ind, men så bliver skunken vel totalt fyldt op og dermed utilgængelig?
Funderer lidt over hvorvidt det så ville være det store problem, at man ikke kan komme derud længere, og det er jo ikke lige fordi jeg kravler rundt derude hver anden dag, men det ville måske bare være rart med muligheden for at komme derud.
er der nogen der har kommentarer eller gode råd modtages de gerne