Halløj i forum,
Ok - jeg lod lige tanken på Baxi'en løbe tør for majs, og fyldte i stedet 200 kg af Stoker Pro på tanken.
Og hvad kom der så ud af det ?
Positivt :
- det var nemt at tænde op med, i modsætning til ren korn eller majs
- prisen var bestemt helt ok i forhold til oplyste brændværdi
- leveret i 25 kg sække, nemme at håndtere
- ingen støv ved påfyldning
- brændværdi cirka som træpiller, uden at kunne måle det præcis, så sikkert rigtigt de er lidt bedre end træpiller
- ingen slagge ved afbrænding
- så ud som om Baxi'en selv gav mere luft end vanligt , som f.eks ved træpiller
Negativt :
- det gav aske, i fuldstændigt vanvittige mængder, i en sådan grad at brændkammeret blev fyldt på 12 timer !!!
- asken var hvidlig / gullig, lignede nærmest savsmuld
- tykt hvidt lag på alle brændflader, formentlig pga tilsætningen af kridt
- i modstrid med mit tidligere indlæg, så var der faktisk mange sække med en del smuld i
- lukningen af sækkene er bestemt ikke god nok, de går nemt op i svejsesømmen
Konklusion:
- Baxi med iltstyring æder alt der er bare en smule brændbart, og Stoker Pro er bestemt brændbart, og har sikkert også højre brændværdi end træpiller, som angivet af producenten
- askemængden er helt extrem, så selv på en Baxi vil der skulle tømmes aske mindst 2 gange dagligt !!
- jeg gider ikke rense fyret mere end 1 gang månedligt, og det er nødvendigt pga kridt aflejringerne
- næppe anvendelig på Stokere eller pillefyr der er følsomme overfor smuld ( Baxi'en er ligeglad )
- - så nej tak, jeg skal ikke have mere til min Baxi, men måske nogen med ryste- eller vandre-riste i deres stoker vil være bedre til at håndtere et produkt som Stoker Pro.
Mit næste træk var derfor at fylde tanken med majs igen, og det giver jo slagge, men nu med to sække Stoker Pro iblandet, i håbet om at det vil reducere slaggen fra majsen, og at majsen så til gengæld vil reducere mængden af aske..... vi får se.
PS. Mit tidligere tilbud, om at andre der har lyst til at afprøve dette produkt, med 65% rapshalm + 35% korn + kridt, kan afhente 2 - 4 sække er stadig gældende, nu dog kun så længe 'lager haves'.
Hvis nogen skulle have lyst til at teste majs på deres anlæg, kan 100- 200 kg også afhentes.
Begge dele koster gratis, mod efterfølgende at sende Ulrik et par linier med praktiske erfaring af testen.