Jeg fandt flg. artikler, der indeholder viden omkring galvanisk tæring:
Rør af metal tærer med tiden
Har du skader på dine VVS-installationer, skyldes det oftest tæring og lækage i brugsvandsrør lavet af varmforzinkede stålrør, kobber- eller stålrør. Varmforzinkede stålrør blev almindelige omkring 1900, kobberrør vandt frem ca. 1960 og stålrør fra ca. 1986.
Fælles for de tre typer rør er, at de tærer med tiden, og at de mindst ædle metaller har kortest levetid, når rør samles af forskellige metaller. Et varmforzinket stålrør tærer fx før den radiatorforskruning af messing eller kobber, det er samlet og lod-det med, fordi den galvaniske nedbrydning går hårdest ud over det mindst ædle metal - her det varmforzinkede stålrør.
Galvanisk spændingsrække:
Guld, platin + 0,40 v
Rustfrit stål + 0,30 v
Almindeligt stål + 0,06 v
Kobber + 0,34 v
Karbonstål (jern) - 0,40 v
Aluminium, passivt - 0,50 v
Zink - 0,80 v
Hvis et metal har kontakt med en elektrolyt (dvs. væske som kan lede strøm), og der går en strøm gennem metallet og elektro-lytten, vil forskellige kemiske reaktioner mellem metallet og elektrolytten kunne medføre at metallet tæres op. Her skal vi kort se på to grundlæggende forhold som kan få dette til at ske i en båd: Galvanisk korrosion og elektrolyse.
Galvanisk korrosion er en naturlig proces som opstår når to forskellige metaller som har kontakt med hinanden, samtidig er i forbindelse med en elektrolyt, som for eksempel havvand. Da forskellige metaller har forskellige, naturlige spændinger (se skema med den galvaniske spændingsrække), vil der begynde at gå en strøm i denne kreds. Det mindst ædle metal vil begynde af korro-dere. Dette er i øvrigt nøjagtigt det samme princip som alle batterier er baseret på. De to forskellige metaller udgør sammen med elektrolytten altså en primitiv batteri-celle (som også kaldes en galvanisk celle)!
Håber det belyser lidt tvivl.
Hilsen
Claus Birth
Det er ingen skam at gøre tingene rigtigt. Uvidenhed fritager ikke for ansvar.
Selvgjort er ofte velgjort.
