kims skrev:Hej jens
Her er et billede, af min 32 i "røgkassen.
Tak, for det, - den ligner til forveksling min indeni.
Jeg er ved at forsøge med et eksperiment, der går ud på at få røgen til at vandre op og ned i røgkassen.
1. En plade som sættes ned til bunden mellem 3. og 4. fladjern fra venstre og når til toppen af dem. Leder al røg op i venstre side. Evt mellemrum mellem renselåge i bund og pladen skal også lukkes.
2. En plade fra toppen af fladjern nr 6 og ned til 15 cm over bunden.
3. En topplade fra venstre side af røgkasse og hen til fladjern nr 6. Ca. 2-3cm høj i skorstensside og så skrå op mod kedelbagside så højt som muligt, uden at komme i vejen for by-spjæld-klappen. Skal være lukket i enden ved fladjern nr 6.
Røgen bliver ledt op i venstre side, hen under toppladen og ned mellem fladjern nr 4 og nr 6, og op igen mellem pladen ved nr 6 og røgkassens højre side, og videre hen over toppladen og ud i skorstenen.
Det er meget VIGTIGT at toppladen udformes, så den IKKE kan vippe op og blokere skorstensåbningen !!!!
Har ikke prøvet, men tror der alvorlig risiko for røgeksplosioner og røgskader m.m.
Dertil en eller anden form for turbolator i bunden af kedlen, hvor røgen suser ud i røgkassen, der fåes en original i noget bukket jern med spor i. Jeg har forsøgt med et stykke fra en snegl, for at skabe lidt turbulens.
Synes det helt klart har hjulpet på røgtemperaturen, den holdes på max 220 grader ved nyrenset røgkasse og ligger mellem ca 170 og 220 grader, - hvor den før fint kunne runde de 320 grader, og lå generelt på ca 250 grader.
Må understrege, at evt tilsvarende forsøg er helt på egen risiko, - det er absolut ikke sikkert at skorstensfejer synes det er en god ide.