Henrik,
Som diskuteret telefonisk, så synes jeg der må være noget helt grundlæggende galt, fordi vores anlæg burde ligne hinanden meget, bortset fra at jeg kører med iltstyring, og naturligt har lidt højre dagligt forbrug, pga de flere m2 der opvarmes.
Forstod dine indstillinger / symptomer er :
a) kører næsten altid i høj last
b) beg og slagge ved enden af sneglen
c) lidt fugtig når der startes op, efter Baxi har været slukket
d) har haft en del tilbagebrand, da du kørte med piller
e) røg temp 140 grader
f) 75 grader fremløb og 65 - 68 grader retur
g) ofte sort korn, som om det ikke er brændt rigtigt af, men i stedet blot svedet
h) meget svært at komme op i drifts temperatur, tager uendeligt længe at hæve fremløbs temp
i) trækstabilisator står meget 'stille'
j) trænger til et blive renset for sod og aske
Der er næppe nogen tivivl om, at montering af iltstyring vil hjælpe på forbruget og økonomi, men hvis der er noget helt basalt forkert, så giver iltstyringen ikke den ønskede positive effekt, så derfor vil jeg foreslå at starte med at kontrollere nogle af de helt grundlæggende forhold :
1) Start med at slukke for Baxi, og når kølet lidt af, så tag den store tændbue sten ud og rens fyret grundigt.
1a) Hos mig resulterer det i røgtemp falder til 90 - 100 grader
1b) Check at lufthullerne er fri .
1b1) Jeg har et stykke bukket svejsetråd, som jeg stikker ind i alle lufthullerne, for at sikre der er fri passage.
1b2) Pga du har beg og slagge, og har haft tilbagebrand, symptom b) og d), så kunne nogle af lufthullerne godt være stoppet.
1b3) Du har prom 1.10, og den tilsvarende instruktionsbog ( side 18 ) viser at Baxi 2.5 har 9 huller med overluft, 2 x 10 huller med 'øverste underluft' og 2 x 2 huller med 'nederste underluft', men det kunne på tegningen godt se ud som om der kun er 2 huller med underste underluft. Check at du har dem alle 4 fri, fordi manglende nederste underluft kunne godt forklare symptom g, h og a.
1b4) Jeg renser fyret med en almindelig stålbørste, bla fordi jeg så nemt kan køre børsten hen over de ialt 5 flader med lufthuller, og dermed sikre de ikke er lukket af slagge eller ander skidt.
2) Tag aftapsskrue for luftkammer ud, og sæt fuld blæs på anlæget, for at sikre der ikke står vand i bunden.
2a) Aftapsskrue på Baxi 2.5 sidder lige over bundrammen i højre side.
2b) Du har haft tilbagebrand, og derfor udløst overrisling, så der kan godt stå vand i bunden, især hvis du ikke også samtidigt har haft fuld plæs på, mens aftapsskriuen har været ude. Uden blæs bliver det ikke helt tømt.
2c) Vand i bunden af luftkamre kunne også stamme fra utæt tilbagebrands ventil, som 'drypper', det er set ført at de drypper, især når de har været udløst nogle gange.
2d) Og så lige svejsetråden godt lang ind i hullet fra aftapsskruen, for jeg har haft noget 'snask' der forsøgte at komme med vandet ud, men som i stedet stoppede aftapshullet, og dermed efterlod vand i luftkammeret .
2e) Vand i bunden kunne forklare symptom c), og symptom g) hvis der derfor ikke er tilstrækkeligt nederste underluft
3) Check at der ikke er byttet om på indstillingerne for høj og lav snegletider
3a) Jeg synes at kunne huske, at menu på printpladen ikke stemte overens med instruktionsbogen. Der stod sådan set det rigtige begge steder, men ikke i samme rækkefølge, og dermed kunne man nemt komme til at få byttet om på høj og lav, og det kunne forklare dit symptom a).
4) Check at dit brændsel og kridtdossering er i orden.
4a) Forstod at du hælder 5 spande af 20 liter korn på tanken, og herefter tilsætter 600 g kridt. Det lyder rigtigt, for i praksis komer der nok kun 18 l i en spand, og med en vægtfylde på 0.700 - 0750 for kornet, så passer det med 60 kg, og så 600g kridt, det giver der 1%....men check at dit korn vejer godt 700 g pr liter, og at dit kridtmål er 600g, for det er nemt at lave en fejl på en faktor 10 !
5) Check at trækstabilisatoren kan bevære sig frit, og der ikke er aflejringer af sod og skidt, eller den ikke ved en fejl er blevet låst med den lille låsepal.
5a) Min stabilisator bevæger sig hele tiden, selv i meget stille vejr som i aften. Min er indstilet på 10 PA, hvilket svarer til 10 millibar, og den skal bevæge sig lidt hele tiden. Ellers kunne dette forklare kondens, altså dit symptom c)
6) Check at driftsformen er korrekt.
6a) Som nævnt kører min Baxi altid med lav last. Aldig nogenside i pausefyring, og kun i høj last en halv times tid, hvis jeg af én eller anden grund har haft slukket for anlæget. Dvs jeg har lys i knap L, ikke i K eller M.
6b) På min Baxi kan jeg skifte mellem lys i knap K og knap L, ved at trykke på knap C = driftsform, og det skal jeg naturligvis ikke, da jeg har iltstyring, og Baxi'en dermed slev skal kunne skifte mellem høj og lav, og dermed lyse med enten knap K og L
6c) Det vigtige er, at jeg ikke har lys i knap C, altså driftsform knappen !
6d) Men, jeg kan godt trykke på C, som altså skifter mellem lys i knap K og L, og få lys i BÅDE kanp C og knap K på én gang ! Det burde vist ikke kunne lade sig gøre, det ligner nærmest en fejl i styringen, og det ser ud som om jeg dermed får 'låst fast' på høj last. Ergo, check at du ikke har lys i knap C og knap K på én gang
( Nu har jeg iltstyring,så jeg ved ikke hvordan dit panel og menu reagerer, men dog en mulig forklaring på det vigtigste symptom du har, nemlig symptom a)
Desværre en lidt lang og kryptisk forklaring, men til gengæld nemt, hurtigt og gratis at kontrollere, næste gang du alligevel skal have renset fyret, og inden du investerer i en iltstyring