Hej Paw.
paw skrev:hej alle lige et spørgsmål. temp 50 cm nede i skorsten mindst 60gr. er det med fuld knald eller min effekt på stoker eller er det et gennemsnit?
mvh paw
Slet ikke et dårligt spørgsmål, du der stiller.
I den ideelle verden burde temperaturen aldrig komme under de 60 grader når der er gang i 'kaminen'. Men med en stoker, der kan køre med en meget lille indfyret effekt og samtidig har en rimelig høj virkningsgrad (lav røgtemperatur), kan den regel være meget svær at overholde. Derfor er min udlægning, at temperaturen jævnligt (flere gange dagligt) bør komme et stykke over, så den fugtighed der eventuelt sætter sig på skorstenens inderside har den bedste chance for at dampe af igen.
Problemet med løbesod er ikke så stort med ved fyring træpiller da vandindholdet i pillerne ligger på 6-7%. Det er værre med brænde og flis hvor vandindholdet typisk ligger fra 15 til 30%. Det giver en hel del mere fugt i skorstenen.
Har man problemer kan en hævning af kedeltemperaturen, eks. fra 60 til 70 grader være kuren, da røgtemperaturen hæves tilsvarende.