http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-22660513.html
Det var den 27. maj i går og ikke den 1. april. Det var ellers nærliggende at kigge en ekstra gang i kalenderen, efter den amerikanske energiminister Stephen Chu på en klimakonference i London i går foreslog, at alle verdens hustage burde males hvide.
Det ville spare verden for næsten ubegribeligt store mængder energi, sænke CO2-udslippet, begrænse den globale opvarmning og ja - redde verden.
Nobelprisvinder og Obamas mand
Nu er Stephen Chu ikke en Hr-Hvem-som-helst. Han kan blandt andet skrive Nobelprisen i fysik sit CV (1997), og Barack Obama har udset ham til at tegne og føre USA's energipolitik ud i livet i en periode, hvor emnet aldrig har været mere aktuelt og vigtigt.
Som De måske så i TV 2 Nyhederne her til aften, så har Chu en god pointe - i hvert fald i teorien. Hvis man - som Chu foreslår - maler hustage og veje i lyse farver i stedet for mørke, ville det svare til at fjerne alle verdens biler fra vejene i 11 år.
"En bygning, der normalt bruger aircondition, vil bruge 10-15 procent mindre strøm, hvis taget var hvidt i stedet for sort," forklarede han i går på mødet i London.
Albedo-effekten
Udgangspunktet for Stephen Chus opsigtsvækkende forslag tager udgangspunkt i det fysiske faktum, at jo lysere et materiale er, des mindre varme og lys vil det absorbere. Hvis du har en sort trøje på, vil det føles varmere, end hvis du går i en hvid skjorte. Det kaldes Albedo-effekten.
Her er nogle eksempler på, hvor godt naturligt forekommende ting reflekterer lys:
Nyfalden sne reflekterer omkring 95 procent af lyset tilbage
Gammel sne ~ 40 procent
Græs ~ 16-26 procent
Skov ~ 15-20 procent
Slidt asfalt ~ 12 procent
Vand ~ 3-10 procent
Ny asfalt ~ 4 procent
Så hvis en fodboldbane bliver dækket af nyfalden sne, vil mængden af lys, der vil forsvinde ud i verdensrummet igen, mangedobles.
Derfor virker hvide tage ikke i Danmark
I danske hjem bruges der mere energi på opvarmning end på nedkøling. Derfor vil det ikke hjælpe noget at male tagene hvide i Danmark.
Til gengæld spekuleres der i, at det kan betale sig at lave vores veje hvide, hvor ingen har praktisk gavn af opvarmningen.
Når jeg nu har et sort paptag med 6 graders hældning, og rør er står på stativ med 45 graders hældning, gad vide om jeg så vil højne min effekt fra vaccumrør ved at male taget hvidt?
Størst effekt ville jo være hvis jeg laged spejl ovenpå istedet.
Hvis jeg sætter reflektore på, vil disse jo ligge lige under rørene, og jeg vil så ikke have glæde af solen, når den skinner ind bag fra.
Er der nogen der har en god hvid maling der kan binde på tagpap, som de gerne vil af med - jeg prøver gerne..
Walder