Hej Muele
Og tak for svaret.
Jeg har ikke selv talt med Q-PRO, men jeg snakker ofte med "kunder" der har, og gennem mange af dem, har jeg fået et vældigt godt indtryk af Q-PRO.
Der skal ca. 30 vacumrør til at hente 2 Kw. energi hjem.
På den 57. breddegrad, hvor vi befinder os, er den indstrålede værdi 960 watt pr. m2. pr. solskinstime.
På effektivitetsskalaen kan man så aflæse, hvor mange Kw. der hives hjem, ved forskellige solfangere, ved forskellige temperaturer.
Jeg har endnu ikke fundet en tilsvarende kurve over vacumrør, men erfaringer viser, at de ligger et lille stykke over både BATEX og ARCON, især i gråvejr.
Engang overværede jeg en samtale mellem en kunde og en sælger af vacumrør (ikke Q-PRO).
Han snakkede temmelig meget, - fortalte, at han var ingeniør og sandelig vidste, hvad han talte om.
Vores fantastiske vacumrørsfangere er så effektive, at de hiver mere end 2 Kw. hjem pr. m2.
Jeg gik ikke ind i diskusionen, men nøjedes med at tænke og se på ham.
Det er jo noget svært, at hive så meget energi hjem, når der "kun" er 960 watt. til rådighed.
Denne dygtige sælger, havde glemt at læse brochuren helt igennem, for der står godt nok 2 Kw. men ikke pr. m2. det er pr 30 rør, som dækker et noget større areal.
Med hensyn til at lægge vacumrør på både øst- og vestsiden er vældig god.
Du monterer rørene næsten oppe ved tagryggen.
Kør frem til hvor dem på østsiden starter/ ligger, med et ca. 18 mm. kobberrør, kobbel på det 22 mm.kobberrør der ligger i denne isolerede kasse, hvor vacumrørene er monteret i. Fortsæt fra den østvendte side, gå gennem taget over til vest, og kobbel denne side på, på hjemvejen. Husk også, - altid kortest muligt fremløb, returen forsømmer ikke noget med at løbe noget længere.
Isoler rørene godt inde på loftet, og husk at montere luftudladere. (i vandløbsretningen).
Når anlægget har kørt nogle dage, lufter du rørene ud igen, når der ikke kommer mere luft, spænder du "hætten" på den automatiske luftudlader til.
Ved vacumrør skal ekspansionsbeholderen ikke være nær så stor, som ved plane solfangere.
Her skal den kun kunne rumme væsken, der står i fremløb og retur. (Der er jo ingen væske i selve vacumrørene.)
Ja, - det er rigtigt, når et solvarmeanlæg er gået af kog, så skal ekspansionsbeholderen helst selv kunne trykke væsken op igen, men så skal man nok lige udlufte igen, for en sikkerhedsskyld.
Hvor skal det varme vand fra solvarmeveksleren gå ind i akku-tanken. Det skal den altid øverst oppe i tanken.
Og returen til veksleren tages altid ud ved bunden af tanken. (Dermed det koldeste vand). Jævf. effektivitetsskalaen. Jo koldere væske ud til fangerne, - jo mere effekt. Selv om det forholder sig lidt anderledes ved vacumrør.
Med hensyn til en varmevekslers størrelse, beregner man den i Kw. størrelse. Regn ud, hvormange kw. du kan hive hjem. (Her plejer man at regne med, man sender væske ud med ca. 50 grader.
Så kan du via effektivitetsskalaen se, hvor mange Kw. du skal beregne til størrelse af veksler.
Husk, - det er altid bedst, at veksleren er noget større, jo mere effektiv er den jo.
Et forslag fra mig vil være, at du skal have 60 rør på hver side af tagrygningen, altså 120 rør ialt. Det vil give ca. 8 Kw. pr. solskinstime.
Vi har ca. 1800 solskinstimer årligt her i dk.
Men med Q-PRO kommer der nok noget mere energi hjem, idet de er mere effektive i gråvejr.
Der har vi ikke rigtig nogen erfaring med, hvor meget mere de giver.
Jeg tror du har fat i det nu. Men om yderlige spørgsmål vil dukke op, er jeg altid til tjeneste.
Hellere spørge engang for meget end engang for lidt. Det er så træls, at lave arbejdet to gange, når det kan nøjes med én gang.
Jeg ønsker dig held og lykke med det gode projekt.