Indlæg
af Ernst Drastrup »
Du blander stadigt dine to vidtforskellige anlæg sammen.
Centralvarmeanlægget har ikke en pind med den dryppende sikkerhedsventil at gøre.
Cebtralvarmeanlægget består af kedel og radiatorer der er forbundet med rør. I disse rør samt kedel og radiatorer cirkulerer der noget (beskidt) vand, det kan til tider være helt sort, farvet af ganske små jernpartikler fra rør og radiatorer.
På sådan et anlæg, når det er udstyret med trykekspansion, sidder der som regel, som Thoken skriver en 2,5 kg. sikkerhedsventil.
2,5 kg. svarer til en vandsøjle på op til 25 meter lodret op.
Varmtvandsanlægget består af enten en v.v.beholder med kappe eller en spiral neddykket i centralvarmevand, og så løber der kold vandværksvand ind gennem spiralen, så der kommer varmt vand ud af den anden ende.
Når der lukkes kold vandværksvand ind i en v.v.beholder, så bliver det opvarmet fordi der er varm centralvarmevand rundt om i kappen.
Og så udvider vandet sig i takt med opvarmningen, og da vand ikke kan trykkes sammen, så er det sikkerhedsventilens opgave, at lukke det udvidende vand ud.
Det skulle da ikke kunne være så vanskelig at forstå.
OK. Nogle anlæg kan være udført på en sådan (uheldig / heldig) måde, at der kan være små luftlommer i nogle rør, som måske går lidt op og ned. I sådanne anlæg trykkes luften så så meget sammen, at der netop er plads til den efterhånden meget omtalte vandudvidelse.
Og så drypper sikkerhedsventilen ikke.
Den drypper heller ikke, hvis en af vandhanerne i huset står og drypper, eller WCet småløber.