Sådan som jeg ser det, må det generelt være et religions spørgsmål. Man køber ud fra hvad man får anbefalet, eller hvad man konkluderer ud fra egne erfaringer som værende det bedste.
Det kan f.eks være den lokale "jern-pusher" er fortaler for et givent mærke/type og derved vælger man denne, eller man trevler diverse fora op på nettet for at finde en model. Endelig er der nok også mange der vælger udelukkende ud fra et økonomisk synspunkt ved anskaffelsen.
Om det så skal være plade eller støbejern vil jeg overhovedet ikke kloge i. Der tror jeg vi skal have nogle folk på banen der ved en hel del mere om den slags (Prikker til Mester-Jacob).
Personligt valgte jeg BAXI ud fra devicen om at "Købe Dansk" for kvalitetens skyld, og fordi jeg fik det anbefalet af 2 smede og en skorstensfejer. Reelt fik jeg 2 valgmuligheder, BAXI eller Twinheat. Sidstnævnte fandt jeg dog for dyr, så BAXI var løsningen for mig. Men da mange af os ikke ved bedre, vælger man vel det man synes bedst om og som man får anbefalet.
Markedet for stokere/pillebrændere har jo ikke været så stort hidtil. For 5 år siden kiggede jeg også på stoker, men da der på det tidspunkt var endnu færre mennesker der brugte denne form for opvarmning, var der heller ikke meget erfaringsudveksling at finde. Så jeg ventede
Men vil følge med i debatten om kedel typer, da det jo er rart at høre andres erfaringer, positive som negative. F.eks vil jeg da gerne have specificeret den helt ideelle fyringsmetode op for min pladejerns kedel, så jeg ved hvad jeg skal være påpasselig med i min.