Du spørger om, hvor effektive disse øldåsesolfangere er.
Jeg har haft lavet en opstilling og sammenlignet dem med både ARCON og BATEC og øldåser kun med sort tavlelak, og øldåser med pådrysset fint kulstøv.
Jeg vedhæfter denne effektivitetskurve.
.
Det med effektiviteten kommer jo meget an på, hvor kold noget væske, der kan sendes ud til fangerne.
Jo koldere væsken er, jo flere kilokalorier hiver du hjem. (helt gratis)
Det er derfor en akkumuleringstank helst skal laves, så der opstår en rigtig god lagdeling i den, med kold vand i bunden og varm i toppen, og så skal solvarmeveksleren jo helst placeres nede i dette kolde vand, varmen skal nok selv finde opad i tanken.
For mange år siden lavede jeg en akkumuleringstank på 2400 liter, den var omkring 2,75 meter høj. For hver 30 cm. svejsede jeg termometerstutse på. Jeg kunne køre med 12 grader på de to nederste termometre og alle dem ovenover kunne stå på 80 grader.
Med sådan en indretning, kunne jeg køre meget markant med lagdelingen.
Returen fra centralvarmeanlægget, må ikke køres ind nede i bunden af tanken, men gerne ind 10 - 15 cm. nedenunder, hvor fremløbet går ud, for hvis nu en gulvvarmeslange eller en lille radiator "brænder" igennem, så der kommer meget varmt vand retur, så ødelægges lagdelingen, for dette varme vand vil skabe turbulens oppe i tanken, fordi dette varmere vand vil omgående stige opad inde i tanken.
Der ligger en koldtvandsspiral inde midt i solvarmespiralen, dels for at afkøle solvarmespiralen og dels for at forvarme det kolde vand, inden det gik op i den indbyggede v.v.beholder.
Nu om dage lægger man en f. eks. RIO radiator-konvektor ned i bunden af en brugt 1200 liter olietank.
Det virker også ret godt.
Men det er et emne, hvor der kan skrives tykke bøger om.