Indlæg
af Jens »
Jeg vil godt slå et ekstra slag for røgvendere i støbejernskedler.
I perioden 1.oktober til 15 november producerede min Dansk Stoker 4791 Kw med et forbrug på 1285 kg træpiller med en brændværdi ifølge analyse på 4,93 kw.
Hvilket giver en udnyttelsesgrad på (4791/(1285*4,93)) * 100 = 75,6 %
Så justerede jeg lidt på røgvenderne og forbrændingen, hvilket gav følgende
15.nov til 28. jan : Produceret 11.266 Kw forbrugt 2652 kg træpiller a' 4,93 Kw
Udnyttelsesgrad (11.266/(2652*4,93)) * 100 = 86,2 %
Så det er altså ikke nok med røgvendere, de skal også placeres ganske præcist for at give det optimale udbytte, og der må man bare eksperimentere til det lykkes, men der er meget at hente.
På grund af ??? vil min Pavitronic styring ikke køre modulerende (og kan ikke rigtig undvære den til rep) så fyret kører udelukkende enten drift eller pause. Om der vil være noget at hente ved modulerende drift, kan jeg ikke rigtig gennemskue.
Fyret fejes med ca 10-14 dages mellemrum og tømmes for aske hver 2. gang. Røgtemperaturen ligger mellem 94 og 110 grader i drift og falder til 70-80 i pause.
På grund af den store brænderskål, så er sodfastbrændinger og slagger ikke noget som generer, i hvertfald ikke med de træpiller jeg har kørt med. MEN korn, det opgav jeg sidste vinter - der skulle fjernes en slaggerklump hver dag, og det var bare noget skrammel at køre med. Det var ellers oprindeligt meningen at korn skulle være det primære brændsel, men det er opgivet, alt for meget bøvl og besvær.
Det her er bestemt ikke ment som nogen reklame for Dansk Stoker, for når den er testet til at kunne udnytte brændsel med over 87 %, så burde den også kunne komme over 80% uden jeg behøver at rode med hjemmelavede røgvenderer.
Men indrømmet efter den er kommet over de 86 % så er jeg egentlig blevet helt glad for den, der har ikke været et eneste driftstop siden jeg er gået over til træpiller, den er meget simpel - MEN jeg hader den stadig når den skal gøres ren, der er bare ingen glatte og nemme flader i sådan en støbejernskedel.
Mvh Jens
Hvis du ikke ændre kurs, - så risikere du at ende der, hvor du er på vej hen !