Hej
Har nu regnet lidt på dit projekt med mit nye program.
Da jeg ikke havde nogen data ud over størrelse og vægt på tanken, så har jeg selv valgt nogle data.
Data:
1.:
Ny betonplade støbt in-situ (på stedet) 2,5 gange 2,5 meter og 12 cm tyk
uden armering.
(Slidlag på ca. 10 mm. er ikke medregnet)
2.:
Tank placeret med eet ben ind til væggen og 2 ben ud i rummet, altså ikke placeret i et hjørne
(beregningerne viste dog at det ikke betød noget væsentlig).
3.:
Hver af fødderne på tanken er sat til have en trykflade på ca. 10 gange 10 cm.
4.:
Tryk på hvert ben ca. 1330 Kg. (13 KN) i alt ca. 4 tons.
Beregningerne viste at betonpladen (Pkt.:1) kan holde uden armering
Når følgende forudsætninger er overholdt:
Forudsætninger:
1.:
Underlaget (jorden under betonen) er fast.
Er du i tvivl om underlagets bæreevne, kan du grave 20 cm. af (eller ned til fast bund), og lægge et lag stampet stabilgrus på.
2.:
Betonen til den nye plade støbes af beton i følgende kvalitet;
Betonklasse: B25
Miljøklasse: Moderat
Sikkerhedsklasse: 1
Kontrolklasse: 1
Mængde : 0,75 kubikmeter
(Betonværket ved hvad det er, når du ved bestilling nævner disse tal).
Du kan lave en betonplade på 10 cm., men så skal du lægge et rionet i. (Min. 6 mm. med maskestørrelse på 15 gange 15 cm.).
Nu er det jo ikke meget beton at skulle bestille, så jeg ville da blande det selv
Opskriften til 0,75 kbm. er:
Cement: 225 Kg.
Sten (maks. kornstørrelse 32 mm.): 870 Kg.
Sand: 560 Kg.
Vand: 120 Liter
Ovennævnte opskrift giver en lidt grov beton, der kan være svær at arbejde med. Jeg anbefaler derfor, at du vælger en mindre
stenstørrelse. Alternativt kunne du indkøbe noget støbemix i din lokale grusgrav, eller et andet sted, der sælger dette.
Støbemix indeholder færdigblandet sand og sten. Vælger du støbemix, skal du bruge ca. 1400 Kg.
(Køb ikke støbemix i 25 kg. poser, det er alt for dyrt)
Nu står man ikke og vejer tingene af, når man selv blander. Ved brug af støbemix, er blandingsforholdet 1:4 (1 del cement til 4
dele støbemix). Vælger du
ikke at bruge støbemix, er blandingsforholdet 1:2:3 (1 del cement til 2 dele sand og 3 dele sten).
Den udlagte beton SKAL vibrereres med en stav-vibrator for at fjerne luftlommer, og sikre en stærk og ensartet støbning.
(den kan du leje i et byggemarked).
Et par dage efter, kan du slutte af med et slidlag. Jeg anbefaler et slidlag på 10 mm. Du kan godt lave et tykkere slidlag, hvis du
ønsker det (Du skal bare grave et dybere hul). Slidlaget må dog ikke være tykkere end 30 mm., da der ellers kan komme
revnedannelser i slidlaget under hærdningen. Slidlaget laver du i sand og cemment, med et blandingsforhold på ca. 1:4.
Har du yderligere spørgsmål, så spørg bare løs. Du må også gerne komme med ændringer til den foreslåede dimension på betonpladen.
Rigtig god fornøjelse med projektet
Mvh. Michael Koch
PS.:
Jeg har ikke valgt at lægge gulvisolering under betonen. Vil du gerne isolere gulvet, så bør du bruge 220 mm. Styrolit
Gulvisoleringsplade G60. G60 er tal for trykstyrken på flamingoen. Den Styrolit Gulvisolering du normalt ser i byggemarkedet,
er en G60. Styrolitten skal ligge på 1-2 cm. afrettet sand, der lægges ud oven på stabilgruset (se forudsætninger pkt.1).
Samlingen mellem pladerne SKAL være helt tætte. Det gælder også langs yderkanten. Der må ikke kunne løbe beton ned
under isoleringen, ellers flyder den ovenpå
Sker det, er hele den nye betonplade ødelagt og du må begynde forfra
Tætning af samlingene gøres lettest ved, at fuge samlingerne med fugeskum.