Indlæg
af R25 »
Hej forum
I mit fyrrum står der et Benekov R25 fyr. Fyret kører egentligt ok - d.v.s. uden driftstop, overkog eller lignende.
Mit problem er "bare", at jeg synes jeg har et meget højt forbrug af træpiller. Jeg bruger ihvertfald 50 kg dagligt, hvilket bliver til mange mange tons på årsbasis.
Jeg undrer mig over, at når fyret kører på ca. 35-45% i drift (som det gør det meste af året), brænder det ikke mine piller af ordentligt. I askeskuffen ligger der af hver eneste træpille, en lille forkullet træpille tilbage. Det betyder at jeg skal tømme askeskuffen dagligt for ikke at give for mange problemer.
Da så frosten kom for ca. 14 dage siden, tændte jeg for radiatorerne i mit værksted. Det øgede driftsprocenten til ca. 70 %. Pillerne bliver nu brændt fuldstændigt af - så der kun er et fint hvidt pulver tilbage. Jeg har tømt askeskuffen en gang siden, men det var ikke engang nødvendigt.
Havde jeg været bedre tjent med en R15 model? Den må jo alt andet lige, køre en del højere året rundt - med en bedre forbrænding til følge. Er der andre her på forummet, der anvendet et R15 fyr - hvor meget varmer i op med et fyr af den størrelse?
Ifølge Liagro gør det ingen forskel, om jeg har et R15 eller R25 fyr, idet mit fyr selv kan regulere effekten fra 0-25 kw.
Jeg opvarmer 270 m2 bolig, hvoraf de ca. 75 m2 er med gulvvarme, resten med radiatorer. Husets vægge er godt isolerede (25 cm gasbeton med 100 mm isolering og gips indvendigt, mens loftet kun har ca. 150 mm isolering (bliver efterisoleret indenfor et år).
Håber der er hjælp at hente.
Mvh R25