Så er det oppe at vende igen:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-1 ... p-stoetter
Sad lige og tænkte tilbage på dengang, at Trumf udtalte sig om Mette Frederiksen, da han ikke fik lov at købe Grønland, "She is a nasty woman". Hvordan kan en statsleder sige sådan om en anden statsleder? Der findes vist ikke nogen mage til Trumf, som er så usympatisk og det modsatte af en gentleman.
På den anden side kan jeg godt forstå, at så mange amerikanere har stemt på ham. Der er virkelig mange i USA som er fattige og har svært ved at få det til at løbe rundt. De vil gøre alt for at forbedre deres forhold, og da Trumf jo lover forbedringer for den gruppe, så stemmer de på ham, selvom de inderst inde ikke bryder sig om manden.
Men tilbage til Grønland. På Grønland er der jo på Thulebasen en masse amerikansk udstyr placeret, og har været i mange år.
Men hvad vil lille Danmark gøre, hvis amerikanerne går ind og "besætter" Grønland? Og erklærer det nu for amerikansk territorium! Hvad kan vi gøre? Vi kan ikke sætte os op imod USA og forsvare Grønland, og selv om de andre europæiske lande står bag os, kan vi intet gøre.
Det er lidt tankevækkende.
Mange vil nu sige, så slemt går det ikke. Dertil vil jeg sige, at det sagde man også i 1939 herhjemme i Danmark, men hvad skete der?