Tilbage i 2021 købte vi og installerede en Husqvarna Automower 315. Den har kørt stort set uden de store problemer, kun en sjælden gang når den røg ud over kanten eller fik sig selv lukket inde, har vi måttet rede "Turtle", som den hedder her hos os.
Smoelfen sad på terrassen med konen og fik en kop kaffe, og vi syntes græsplænen var blevet noget lang og vi syntes også det var længe siden vi sidst havde set noget til turtle. Om bag huset og se til dyret. Den stod i sin ladestander, total afladet, og selve ladestanderen blinkede meget hurtigt grønt. Denne hurtige blinken grønt stod der ikke noget om i instruktionsbogen. Frem med måleudstyret. Der var fejl på printkortet i ladestanderen – kortsluttet ( se billeder nedenfor ). Den hurtige grønne blinken skyldes strømforsyningen prøver at starte op ( SMPS ) og lukker ned grundet kortslutningen.
Turtle sat op på terrassen og en hurtig interimistisk 28 volt lader blev sat på turtle så denne kunne blive ladet op igen.
Et hurtigt kig på nettet gav en pris på omkring 1000.- for sådan et printkort. Jeg havde en ide om at printkortet var stået af under noget af alt det tordenvejr der har hersket her, så et hurtigt kig i indbo policen gav en selvrisiko på 1100.-, så tænkte Smoelfen, så fikser jeg det selv
En hurtig måling og det blev konstateret at en transistor var stået af. Denne transistor sidder som driver for pulskredsløbet for guidekablet og afgrænsningskablet. Transistoren sidder derfor som den "tynde elastik" rent elektrisk mellem guidekablet / afgrænsningskablet og en ( SMPS ) som igen har fat i lysnettet. Dvs. i tilfælde af lyn kan lysnettet godt stige voldsomt i spænding og give overslag i strømforsyningen uden denne tager skade, men transistoren bliver taberen.
Rodet gennem R&D afdelingen og fandt en erstatning og loddet i og så kom der liv i turtle igen
Mvh Smoelfen
- Turtle interimistisk sat til opladning.
- Printkort testet.
- Ny transistor monteret.
- Ladestation testet.