Jeg startede med slangebøsse ;-) Labrador i 15 års fødselsdagsgave som var top-tunet da jeg fik jagttegnet som 16 årig. Det blev, i al beskedenhed, den bedste apportør nord for fjorden ;-)
MOPA - den kan jeg godt forstå du er glad for. Det er nok noget at det bedste og mest alsidige man kan have til fritidsbrug.
Jeg havde et vinterprojekt med datteren for nogle år siden. Vi gik på kuske-kursus og fik i fællesskab gjort et par sjetlændere kørevante. Havde lidt dårlig samvittighed ift. manglende projekt med den ældste dreng. Det endte så med et fælles projekt med Duelighedstegn til sejlads, herunder speedbådscertifikat. Det betød så at jeg "kom til" at købe en 80'er båd - skibsplast med 75HK motor. Den bruges til fiskeri og familie-svipture til Hirsholmene. Det er fantastisk at sejle - det er helt umuligt at tænke på arbejde når man ligger og vugger derude
![icon_cheesygrin.gif icon_cheesygrin.gif](./images/smilies/icon_cheesygrin.gif)
.
Jeg kender ganske udmærket Hals Barre. Jeg sejler mest ud fra havnen Voerså - Den ligger i å-udløbet og motoren bliver derfor skyllet igennem med ferskvand på vejen ind. Ellers er der gratis slæbested i Hou (sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel). Der er en lille "klub" jeg kan anbefale hvis du er på de kanter om sommeren:
https://smaabaadsfiskeri.dk/ Det er ganske gratis at være medlem og der bliver arrangeret nogle fantastiske fællesture og fiskekonkurrencer om sommeren.