Vi må nok erkende at vores knaldhytter ude i 7. kartoffelrække aldrig bliver noget guldæg. Men jeg er nu ikke ked af at have bosat mig deroppe nordenfjords, hvor vi helst skal stå med halm i træskoene når vi modtager turisterne. Du ved...
Erik Grib: Åbent landskab
Jeg kan dog ikke fralægge mig tanken om, at der er noget skævt i fordelingen af goderne. Industri og landbrug (produktionsdanmark) ligger ikke på nyhavn. Men mange store danske virksomheder har hovedsæde, og dermed skattekommune, et helt andet sted end produktionen foregår. Ørsted eller Hofor kan stille en vindmølle op på den jydske hede - de lokale får generne, mens overskuddet går til Sjælland. Samtidigt er kommuneskatten ofte højere og service niveauet lavere i det jydske.
Jeg tager muligvis fejl... Det er måske old-school at tænke værdier som fysiske produkter. Måske er der ikke så meget værdi i industri og landbrugsprodukter.
Det ser ud til at man kan få lov at flytte sit kryds i vores lille hyggeafstemning. Personligt er jeg ikke så meget i tvivl om jeg stemmer rød eller blå. Men min stemme kan sagtens flytte sig inden for blokken.