Jeg tror faktisk vore huse er sammenlignelige. Jeg har både pillefyr og brændefyr. Pillefyret tager normalt over når akkutanken er tom. Lige for tiden sparer jeg dog pillerne - guess why
@John Skov Jensen har fuldstændig ret i at jo større akkutank jo bedre - forudsat den er ordentligt isoleret. Men skal du købe nyt inkl. fragt, isolering, montering osv. kan jeg regne ud at der hurtigt ryger 8-10 af de lange. Det er derfor jeg spørger lidt ind til om dine ønsker om at fyre kort, men hårdt, kan opfyldes med et bedre styret varmeaftræk.
I de perioder jeg har kørt ren pillefrift kunne jeg konstatere en pillebesparelse på 10-15% ved at slukke pillefyr+cirkulation om natten (24.00-04:00). Det er klart at pillefyret arbejder lidt mere når det startes op, men samlet er der stadig en væsentlig besparelse. Det skyldes bl.a. at der ikke er varmetab i rør mellem fyrrum og stuehus når cirkulationspumpen er standset.
Jeg gør nøjagtigt det samme med brændekedlen/akkutanken. Jeg fyrer hårdt aften og lader cirkulationspumpen køre til kl 24.00. Pumpen starter igen en time eller 2 før vi står op og slukkes når vi tager hjemmefra. Pumpen starter op igen ved 16-tiden - der er stadig varme på akkutanken. Vi oplever ingen nedgang i komfort, men sparer både brændsel og strøm til pumper.
Jeg styrer via termostat+Philips Hue smart-plugs, men det kunne i princippet være et ganske almindeligt tænd/sluk ur. Pumpen på gulvvarmeshunt slukkes samtidigt med pumpen i fyrrummet. Tidspunkterne justeres efter årstiden/udetemperaturen. I den koldeste tid slipper jeg dog ikke for at smide en pind i kedlen inden jeg tager på arbejde om morgenen.