Indlæg
af svanggaard »
Jeg hører ikke til dem som mener, at vi kan ofre Ukraine, Moldova, Letland m.fl. helt eller delvist for at vi kan fortsætte vores (over)forbrug.
Jeg har selv børn og et enkelt barnebarn... I starten af Marts, da specielt unge mødre flygtede ud fra Ukraine, begyndte jeg næsten at tude. Prøv at forestille dig, at stå som ung mor i Polen med et par rollinger, og lige sagt farvel til manden som må blive tilbage. Tøj og kiks i kufferten til et par dage, men ellers ikke den fjerneste anelse om hvad der skal ske. Dagen inden sad hun på cafe med veninderne i Kyiv.
Russerne SKAL stoppes. Det bliver et langt sejt træk, men hvad er alternativet? Jeg kan godt leve med at give det dobbelte for træpillerne (og energi i øvrigt), hvis det kan hjælpe.
Energiøer, og udbygning af VE generelt, er et af de værktøjer vi har i kassen. Våbenstøtte og samlet from mod despoter er et andet. Vestens opbakning og sammenhold må ikke vakle, blot fordi fredagsslikket er i fare!
Det er sikkert rigtigt at 3,5 mia ikke boykotter Putin. Men det er faktisk de færreste af disse 3,5 mia. som reelt bakker op omkring Putin. Hvis Putin var sikker på Kinesernes og Indernes støtte, havde han s'gu nok smidt den store bombe i Kyiv. Mig bekendt er det vist kun Belarus og Nordkorea der reelt er på Putins side.
Personligt er jeg P.T. enormt frustreret over at der ikke tages ordentligt fat på energibesparelser. Udbygning af VE følger mantraet "vi skal vækste os ud af problemerne". Det er helt sikkert en del af løsningen, men det er mindst lige så vigtigt at energiforbruget reduceres de steder det er muligt. Hvis ikke vi sadler om, her og nu, kigger vi ind i en fremtid med rationeringer (hårde forbrugsbegrænsninger eller de facto, styret af priser).