Så er der en masse politik indblandet. Bl.a. er der tysk lovgivning som betyder bøder til tyske vindmølleinvestorer hvis møllerne standses når de kunne producere. I de tilfælde hvor der ikke "er plads" til produktionen betaler tyskerne så danske mølleejere for at de standser deres møller. Det kaldes nedreguleringseffekt og er langt billigere at betale end bøderne. På samme tid kan fossil-værker så producere - en rigtig dårlig løsning for miljøet og for forbrugernes pengepung.
Fossil-værkerne betaler også for CO2-kvoter - de betaler sig fra at forurene. Kvoterne er steget gevaldigt i pris - dels fordi øget samfundsaktivitet medfører højere forbrug (og dermed højere energiforbrug), og dels fordi man politisk løbende sænker CO2-kvote udbud for at gøre klimavenlige alternativer mere attraktive.
Elefanten i rummet lige nu er Putin. Europa er dybt afhængig af russisk gas og putin styrer mængde og pris med hård hånd. Europa er så afhængige af gassen, at han (Putin), får lov at gøre nogenlunde som det passer ham (f.eks. ved Ukraines grænse) - og vi betaler ham ovenikøbet for det.
Så elpriser er høje lige nu fordi
- Vind og sol laver for lidt strøm for tiden
- Russisk gas er dyr og begrænset
- CO2-kvoter er dyre
- Olie og kul er dyrt
- Stigende elforbrug
A-kraft, fussionsenergi osv. kan måske være attraktivt - men problemet er at der realistisk vil gå mindst 20 år fra man beslutter at opføre et værk til det kan være i drift. Så længe kan vi simpelthen ikke vente.
Så, alt andet lige, vil gas være et nødvendigt "overgangs"-brændstof indtil der findes mere stabil VE eller bedre måder at lagre energien. Gas sviner trods alt ikke så meget som brunkul.
Energistyrelsen har afholdt et webinar om prisudviklingen og råd til at imødegå prisstigningerne: https://www.youtube.com/watch?v=SDmRUky ... SparEnergi
Det ta'r en times tid hvis man vil følge med hele vejen. Synes dog ikke de bringer noget nyt på banen...