Jeg har Atmos fyr, som er født med 2 termostater
- Røggas termostat (Stopper røgsuger og laddomat ved lav røgtemperatur)
- Kedel termostat (Stopper røgsuger ved høj kedeltemperatur)
- Når kedeltemperatur bliver for høj (ved fuld akkutank) vil kedeltermostat stoppe blæser. Når kedeltemperaturen falder burde røgsuger starte op, men røgtemperatur er i mellemtiden blevet for lav - selvom der stadig er ulmende/uforbrændt træ tilbage i brændkammeret.
- Når fyret tændes op, bliver laddomaten startet med det samme, uanset hvor kold kedel er. I princippet kunne man vente med at starte laddomaten til kedlen er varmet op for at spare et par Watt.
Ad 2) Kan løses med termostat på fyrets fremløb. Men måske er det i virkeligheden godt at laddomaten fordeler varmen i kedlen under opstart.
Det er meget små irritationsmomenter som jeg ikke har planer om at imødegå foreløbigt. Men skulle jeg på et tidspunkt havne i en temostatudskiftning eller lign. vil jeg tage styringen op til revision.
Endelig burde jeg nok også opfinde en "røggas bypass spjæld åben for længe" alarm. Det sker en sjælden gang, at jeg glemmer at lukke bypass spjæld efter kedelpåfyldning. Dumt, men sådan går det når man ind imellem er lidt småstresset og har lidt for travlt.