Tak Pelle - jeg havde egentlig ønsket, at oliefyret ikke skulle ind over akku tanken, men efter at have kigget i fyrrummet så skal der ikke omlægges så meget af rørføringen for, at det kan lade sig gøre. Så den løsning går jeg med, da den løsning jo også bruge mange andre steder.
Så nyt skites af systemet (vedhæftet):
Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan bruge den øverste udgang helt i toppen (hedder A5, selvom der nu er to som hedder A5) - jeg tænkte først en sikkerhedsventil, men det kunne måske også være der, at fyret afleverer sit varme vand?
Jeg er i tvivl om, hvorvidt man må have to rør ind på T stykke på A1 - både fyr (1,5 tomme) og så laddomaten vist 3/4 tomme. A1 er 1,5 tomme indgang. Der kan være situationer, hvor både fyret og laddomaten kører (brændeovnen) på samme tid, selvom det helt sikkert vil være sjældent. Pumpen til fyret kører så kun, når fyret er aktivt og laddomat pumpen afh. ex røgrørstemperaturen fra brændeovnen.
Jeg er i tvivl om retur fra radiator - hvor sætter jeg den ind henne? Jeg har sat den til A3. Og pumpen til radiatorer - den skal vel så køre hele tiden, hvor jeg så blot slukker pumpen forår til efterår? Hvad med fremløbstemperatur til radiator - skal den ikke reguleres, så der ikke sendes ex 75 grader varmt vand ud i radiatorsystemet?
Jeg er i tvivl om hvordan pumpen til varmeveksleren til forbrugsvand styres - det kolde vand, som der er tryk på, går gennem varmeveksleren (Termix One) og så ind i metrovarmeren, således koldt vand varmes op inden metrovarmeren. Pumpen på akkusiden af varmeveksleren skal starte med det samme, når der er forbrug på koldtvandssiden inden metrovarmeren. Flowmåler til at starte pumpe ... eller hvordan aktiveres pumpen?
Jeg er stadig i tvivl om den åbne ekspansionsbeholder - den nuværende er for lille, så den skal skiftes ud med større. Og - reglen om, at vandet skal kunne løbe uhindret til ekspansionsbeholder kommer jeg ikke til at kunne overholde (med mindre jeg laver ekstra udgang til ekspansionsbeholderen), da der vil være haner flere steder af hensyn til eventuel servisering (eksempelvis af laddomaten) - og så vil jeg også have haner på alle udgange på akkutanken, så den ikke tømmes ved servisering. Så min tanke er (giv gerne input her), at en af udgangene på akku tanken også bruges, så der føres rør direkte derfra (skråt stigende) og så over til samme rør, som går fra fyret og op til ekspansionsbeholdern - men må man det? Og det er vigtigt, da mit solvarmeanlæg vil være på 6 paneler på ialt ca 12 m2, som vil producere meget mere varmt vand om sommeren end jeg kan bruge - således akku tanken kommer højt op i temperatur (jeg har ikke gulvvarme, hvor jeg kan sende varmen hen).
Mange overvejelser .... input modtages.